HVEM ER JEG?

katrine_ommig

Om mig

Jeg er 52 år, gift på 26. år med Morten og er mor til to børn på 21 og 24 år. Jeg kender alt til at skulle få en hverdag til at fungere og samtidig bevare gnisten og nærheden i mit (efterhånden gamle) parforhold.

Jeg ved også hvad det vil sige at være alt for optaget af, hvad andre synes om mig og om jeg kunne leve op til deres forventninger. Jeg har været afhængig af bekræftelse og anerkendelse og at få kærligheden på den helt specielle måde, som kunne fylde mit store indre usikre hul, så jeg følte mig værd at elske.

Jeg har de første 25 år af mit liv i perioder haft det svært med mig selv. Udadtil virkede jeg stærk og som om jeg havde styr på mit shit, men indeni var jeg meget i tvivl om hvem jeg var og om jeg var god nok. Mine seje facade handlede mest om at beskytte mit usikre indre.

Efter nogle år i terapi, som jeg startede i da jeg var 25, ændrede jeg mit syn på mig selv og mit liv. Jeg begyndte simpelthen at holde mere af at være den jeg var. Jeg var mere rummelig overfor mig selv også selvom jeg har fejl og mangler. Det øver jeg mig stadig på.

Det gjorde så stor en forskel og var så hjælpsomt for mig, at jeg besluttede mig for at hjælpe andre med at lære at hjælpe sig selv.

Derfor tog jeg min fem et halvtårige uddannelse til psykoterapeut. Jeg har ikke fortrudt et sekund og synes, at jeg hver dag, gør verden til et bedre sted at være. Det er så meningsfuldt for mig at hjælpe andre med at få et bedre liv. Med sig selv og med hinanden.

Jeg er også konstant på et indre arbejde med mig selv. Som den jeg er, som kæreste, mor og som terapeut. Det er rejse som aldrig slutter og heldigvis for det.

Jeg er mest af alt optaget af kærligheden og parforholdet. I den relation kan vi lære allermest om os selv.

Jeg tror ikke det er tilfældigt hvem vi forelsker os i. I parforholdet kan vi udvikle os og blive en bedre udgave af os selv med endnu mere at give, både til os selv, men også til andre.

Tak fordi du læser med her. Det er jeg glad og taknemmelig for. Jeg håber, du vil føle dig genkendt, rørt og inspireret af mine tanker på siderne her.

Kærlig hilsen og alt det bedste til dig. Katrine 

Uddannelse

Psykoterapeutisk Institut

2002-2006

Grunduddannelse i terapi. Bygget på gestalt- og familieterapeutiske principper. Metoden er fænomenologisk.

Københavns Gestalt Institut

2008-2010

Gestaltterapeutisk overbygning

Kurser / Supervision

· 2010 – Sommerkurser, GATLA (Gestalt Association, Los Angeles)
· 2015-2016  Et års uddannelse i Emotionel Focused Terapi EFT ved Jette Simon
· Jeg tager løbende kurser og går jævnligt i supervision

Bøger du kan købe:

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.