Kan du mærke kærligheden – når du får den?

Parret var sidst i tyverne de startede hos mig i terapi. De havde været gift i fem år og havde en søn på tre. Det var kvinden der ringede og bestilte den første session, fordi hendes mand havde ”smidt bomben” og ville skilles. Kvinden var dybt chokeret og havde slet ikke set komme, at han var holdt op med at elske hende. Hun var fortvivlet og selvom hun selvfølgelig var klar over, at de havde deres udfordringer, så var hun langt fra en beslutning om at bryde forholdet. Hun ville have kærligheden til at lykkes.

Da de var hos mig første gang fortalte manden at han længe havde været i tvivl om han elskede sin kone. Deres forhold havde de første par år været on and off og han havde kæmpet længe for at få hende. Nu var de endelig blevet gift og havde fået barn sammen. Han synes de brugte meget tid på at diskutere og skændes og han følte sig ofte kritiseret af sin kone. Han opdagede at han var meget orienteret imod hendes ønkser, som han ikke kendte, fordi han ikke spurgte og hun i højere drag meldte ud som kritik, end som ønsker.

Kvinden var i begyndelsen meget ulykkelig over deres situation, men som deres historie rullede sig ud, kunne hun nikke genkendende til hans udlægning af deres parforhold. Det viste sig at hun heller ikke var tilfreds. Hun følte sig ofte ikke set af sin mand og prøvede med kritikken at få ham til at se, at hun følte sig ensom.

I løbet af deres fælles arbejde i terapien, blev det mere og mere tydeligt at manden ikke var særlig åben om sine grænser og sine behov. Han havde i barndommen lært, at det var vigtigere hvordan dem han elskede havde det, end hvordan han selv følte. Helt af gammel vane var han derfor optaget af sin kones behov (som han ofte ikke kendte, fordi han ikke spurgte til dem) end af sine egne ønsker for deres fælles liv.

Konen på den anden side havde meget lettere ved at kritisere ham, når ikke han gættede hendes behov, frem for selv at være tydelig med, hvad hun havde brug for. På den måde undgik hun at blive afvist på sine behov. Sådan opretholdt de et negativt mønster, hvor de konstant kommunikerede forbi hinanden og dermed ikke fik det de i virkeligheden ønskede sig.

Manden var derfor gennem årene rykket længere og længere væk fra sin kone, fordi det var anstrengende for ham, hele tiden at have sin opmærksomhed hos hende og samtidig at blive kritiseret for ikke at lykkes med, at gætte hvad hun gerne ville have. Han følte sig ikke elsket, når han ikke kunne opfylde sin kones behov, for det var sådan han havde lært at kærlighed var.

Kvinden var, af gode grunde, ikke bevidst om, hvad der følelsesmæssigt foregik hos hendes mand, men hun fornemmede instinktivt at han flyttede sig væk fra hende. I sin manglende bevidsthed om, hvad der var hendes bidrag i det, som ikke fungerede for dem, panikkede hun derfor og beklagede sig over hans manglende nærvær, frem for at fortælle ham om sit savn. På den måde bidrog hun til at han ikke lykkedes med kærligheden.

Jo mere hun kritiserede og beklagede sig, jo længere væk rykkede han sig fra hende. Til sidst var han i tvivl om hvorvidt han elskede hende.

I terapien opdagede parret hvor lidt de i virkeligheden kommunikerede med hinanden. Der var masser af ord imellem dem, men meget lidt kommunikation omkring deres indre liv. I terapien øvede manden sig i at fortælle sin kone, hvordan han havde det og hvor ked af det han blev, når hun beklagede sig over ham. Han opdagede hvor dårlig han havde været til at tage vare på sig selv og at den kærlighed han ikke følte for sin kone, i virkeligheden handlede om at han ikke elskede sig selv nok, til at tage sig selv alvorligt og sætte grænser for hende.

I takt med at manden kom mere på banen og var tydelig, så fik konen det hun så længe havde ønsket sig. Nu var han nærværende og delte med hende hvordan han havde det. Når han gav udtryk for sig og satte sine grænser (også når de blev sat for hende) så vidste hun hvem han var og hun kunne mærke ham og derigennem også rumme en eventuel afvisning.

For manden var processen at jo mere tydelig han var om sig selv, jo bedre kunne han være sammen med sin kone og med tiden fik det endda hans kærlighed til hende til at vokse. Han var ikke længere var afhængig af at hun passede på ham. Det gjorde han nemlig selv nu.

Kan du genkende problematikken, og har du brug for hjælp i dit parforhold?
Læs mere HER