Når sorg bliver til vrede – og omvendt

Nogen gange når vi har været uvenner, så tænker jeg, at nu skal vi sgu nok skilles. I har måske gættet, at bølgerne kan gå temmelig højt her på matriklen, og det er blevet tydeligt for mig, hvor meget sorg, der viser sig som vrede i kampens hede.

Jeg tror at det især for mange mænd er så meget nemmere eller måske i virkeligheden ligger dem mere lige for at blive vrede, når de inderst inde er kede af det. De fleste mænd er vokset op i et miljø, hvor det var mere accepteret at vise vrede end at vise sorg, og det betyder, at det er vreden, de viser også selvom de græder indvendigt. Når de bliver tilpas skræmte, når de går i panik, så holder kroppen helt fysiologisk på alt hvad de har, og måske reagerer de med vrede, for at beskytte sig mod den totale opløsning, som de forestiller sig sorgen kunne vise sig at være.

Mænds forhold til deres sorg er ofte ikke særlig veludviklet. Som børn har de alt for mange gange hørt fraser som: ”Det er da ikke noget at græde over”, ”Store drenge græder ikke” eller ”Hold op med at være sådan en tøsedreng” eller ”Tør du øjnene og løb ud og leg igen”. Når de har hørt det mange gange i løbet af deres barndom, så lærer de at lukke af for sorgfulde følelser. Det betyder at selvom de bliver voksne og egentlig selv kunne give sig pladsen til græde, når de er kede af det, så er de sorgfulde følelser gemt så langt væk at de ikke tror de indeholder dem. De kan simpelthen ikke mærke at de er kede af det.

• bliver din mand ofte vred og så viser det sig han i virkeligheden er såret eller ked af det?
• reagerer du på den vrede du oplever men tænker: hvorfor bliver han vred over dét (det ville give mere mening at han er ked af det)?
• har din mand svært ved at græde, men er god til at skælde ud?
• eller er det dig, som har det sådan?

Måske kender du som kvinde at være så helt afsindig rasende, men i stedet for at skælde ud, så sprøjter tårerne ud af øjnene på dig. De fleste kvinder har nemlig lært at det er mere i orden at vise sorg end at vise vrede.

Da du var barn og blev vred fik du måske at vide at du skulle slappe lidt af, hidse dig ned, ikke være hysterisk eller ikke råbe så højt. Det kunne både blive sagt med ord eller med løftede øjenbryn eller en grynt fra far.

Måske oplevede du aldrig at din mor blev vred og det tolkede du ubevidst som at det bliver piger ikke. Måske blev din far eller mor så ustyrligt rasende at vreden i familien ligesom var opbrugt og der derfor ikke var plads til at du kunne udtrykke din. Måske besluttede du dig ubevidst for at så vred ville du aldrig tillade dig selv at blive.

På den måde lærte du at det med at blive vred var en rigtig dårlig idé, så vreden pakkede du langt væk. Så langt væk at du i dag ikke kan finde den, selv når du har brug for den. Og det har du når du skal sætte grænser. Vreden er vores bedste pejlemærke for, at NU er det nok og det skal siges højt.

Når vi bliver uretfærdigt behandlet eller krænket skal vi, som skrevet, bruge vreden til at sætte en grænse med. Som kvinde er du måske vant til at blive mødt og trøstet, når du som barn blev ked af det, så du gør det samme i dag, som voksen, også selvom det ikke passer til den givne situation du er i. Måske bliver du helt hysterisk rasende og får ikke dit budskab igennem, fordi din sunde vrede ikke er særlig veludviklet.

Jeg har tævet i mange puder, for at få fat i min vrede og blive i stand til at udtrykke den. Jeg kan alligevel langt fra sige mig fri for min angst for at blive afvist, hvis jeg viser min vrede, men af og til får jeg hjælp, fordi den kommer så pludseligt og jeg når at skælde ud inden jeg får tænkt mig alt for meget om. Det betyder at jeg også har brugt nogle år på at stå og råbe nogen fuldstændig usorteret ind i ansigtet, fordi min vrede kom væltende fra et sted jeg slet ikke havde lært at styre.

Jeg ville ønske for mænd, at de var bedre til at sørge, når de er kede af det. Jeg ville ønske for kvinder, at de var bedre til at bruge deres vrede, når de mærker den. Det er sundt for os at mærke hvordan vi har det, uanset om vi er bange, vrede, kede af det, glade eller føler os seksuelt opstemte. Jo bedre vi bliver til at anerkende, hvordan vi har det, jo bedre bliver vi til at bruge de følelser, som er i os og til at reagere på dem og bruge dem fornuftigt i vores liv.

Ifølge gestaltterapien er vi altid i kontakt med en af de fire grundfølelser. Vrede, sorg, glæde eller vores seksualitet. Når vi mærker disse følelser og kan reagere hensigtsmæssigt på dem, er vi i bedre stand til at skabe os et liv i overensstemmelse med hvem vi er. Og det behøver ikke være nogen hemmelighed, at jeg stadig øver mig.

Har du svært ved at anerkende dine følelser? Lad mig hjælpe dig til at blive en mere fuldendt udgave af dig.

Mand – læs mere HER

Kvinde – læs mere HER