Skriv din egen to-do liste
Mind your own fucking business og skrid hjem i dit eget tulipanbed.
Vi ved det jo godt, vi kan ikke lave vores partner om, vi kan kun lave om på os selv. Alligevel forekommer det mig at utrolig mange, især kvinder, ikke rigtig har fattet at SÅDAN ER DET! Uanset hvor meget du plager og presser, manipulerer, kysser og knalder og skælder ud, så er han som han er indtil HAN beslutter sig for at være eller gøre noget andet. Punktum!
Derfor kan den kommende weekend stå i selv-ransagelsens tegn. Spørg dig selv om følgende:
– ved du hvad der er din andel i de ægteskabelige konflikter?
– hvad er dit ansvar i det som ikke fungerer?
– kan du se at du opfører dig ligesom din mor gjorde overfor din far (eller omvendt)?
– er der et mønster i de mænd du forelsker dig i?
– ender I det samme frustrerende sted når I har konflikter?
Måske er du i tvivl om hvad du kan gøre anderledes i dit parforhold, måske synes du at du har gjort alt. Nu er det bare sådan at jeg kan garantere dig, at der er masser du kan gøre endnu. Hvis du vil!
I´m starting with the man in the mirror, I´m asking him to change his ways.. M. Jackson
Du rammer bare så plet – vi skal simpelthen lære at blive på vores egen banehalvdel og selv gøre en forskel.
På skilsmisseraad.dk oplever vi konstant mennesker der slet ikke kan se, at de selv er part i problemer, at de selv har et medansvar for en eventuel skilsmisse og ikke mindst at de HELT alene, har ansvaret for at komme videre efter en eventuel skilsmisse. At sætte sig i en offerrolle, specielt efter en skilsmisse, gavner intet. Man kan se det som at sætte sig ned i bunden af et skib, skibet sejler uanset at man sidder i bunden og gemmer sig og det er, trods alt, sjovere, selv at navigere skibet i den retning man ønsker.
I parforholdet skal man skal altid huske, at der er to parter til at få tingene til at fungere og to parter til ikke at få tingene til at fungere!
Selvom det er nemmest at se vores partners fejl, så er det faktisk nemmest at ændre på vores egne fejl, vores egen adfærd og vores egne handlinger – det er som du skriver, bare om at komme i gang, hvis man vil!
kh Mette