Berlingske: Når vi giver ansvaret for lykken fra os

”Jeg har haft hundredvis af 40-årige mænd i min praksis, der siger, at deres liv ikke er, som de ønsker det.”

Hvorfor bliver danskerne skilt? Psykoterapeut Katrine Axholm mener, at vi lægger alt for meget af ansvaret for vores egen parforholds-lykke over i hænderne på den anden.

Af Nathalie Ostrynski

Du vasker aldrig op. Du spørger aldrig ind til mig. Du siger aldrig ”Jeg elsker dig”.

Du vil mig ikke nok.

Lyder anklagerne bekendte?

Psykoterapeut Katrine Axholm har hørt dem hundredvis af gange, når parrene kommer til hende for at få hjælp til at få parforholdsknuden til at gå op:

Du er ikke følsom. Du vil hellere bruge tid med vennerne. Du gider ikke hjælpe med børnene.

”I skal filtre sig følelsesmæssigt ud af hinanden. Det siger jeg virkelig ofte til folk. I skal vende snuden ind mod jer selv i stedet.”

Hendes praksis ligger i 2900 Hellerup. Ondt i kærligheden findes også her. Hverken penge eller solide jobs kan forhindre, at man snubler over en pink-sukkersød-valentines-romantisk forestilling om, hvad kærlighed rent faktisk er.

”Vi er blevet bombarderet med budskabet om, at vi skal være sammen på grund af kærlighed siden romantikken. Der skal være en helt unik følelsesmæssig forbindelse mellem os. Vi tror, at vi kan få den følelse hele tiden. Men det kan man ikke,” siger Katrine Axholm.

Graver man et spadestik dybere ned i, hvorfor danskerne bliver skilt, lyder hendes bud, at vi er alt for præget af en naiv ide om, at den anden skal gøre os komplette. Den anden skal give os netop lige det, der gør os lykkelige.

”Det ansvar kan man ikke forlange af et andet voksent menneske. Vi forventer os alt for meget af den anden. Det er derfor folk er så påvirkelige overfor hinandens humør og stemninger. Vi gør os afsindigt afhængige af at den anden skal give os noget, så vi kan blive glade og få det godt. Vi er en helt nation af mennesker, der bare venter på at blive fuldendt af et andet menneske,” siger hun.

Vi ender med at slide hinanden op. Til sidst bliver vi skilt, fordi det ikke er til at holde ud. Katrine Axholm oplever, at vi ikke er villige til at se i øjnene, hvor meget ansvar vi selv har for tingenes tilstand.

”I stedet siger vi ting som: ”Vi voksede fra hinanden. Vi gled fra hinanden. Vi passede ikke sammen. Der gik for meget hverdag i den.” Alt det handler om: Jeg fik ikke det, jeg gerne ville have.”

Ofte bliver man ikke skilt fra ægtefællen. Man bliver skilt fra det menneske, man er blevet til.

”I stedet for at være sur og bebrejde min mand for, at han aldrig planlægger indkøb, kunne jeg passende spørge mig selv: Hvordan har jeg båret mig af med at rage alt det ansvar til mig? Pilen peger altid på én selv. Men det vi gør i et parforhold er ofte at dreje pilen over mod den anden. Fejlen er, at vi tror, at vi får lykken udefra.”

Hvordan reagerer folk, når du siger det?

”De bliver kede af at erkende det. Som regel tager det lidt tid for dem at æde den og indse det, fordi det er en så indgroet opfattelse af parforholdet, at den anden skal sørge for os.”

Hvad karakteriserer det moderne parforhold?

”At vi vil det hele. Vi vil karriere, vi vil børn, vi vil hus, venner og hobby. For at have intimitet og nærhed, kræver det helt simpelt, at man har tid. Det kan ikke løses med blot at have kæresteaften en aften om ugen. Det handler om at man kan finde ud af at tune ind på hinanden i hverdagen. Hvor er du henne? Hvor er jeg henne? Man skal rydde op i de der småkonflikter. Hvis man ikke formår det, ender man med at se hinanden i øjnene, når børnene er blevet lidt større og siger: Hvem er du?”

De ringer til Katrine Axholm, når der har været utroskab. Når de har forelsket sig i en anden eller de ikke er forelsket i deres partner længere.

Parterapi er også en efterspurgt løsning, når konflikterne har hobet sig op. Kroferier, parmiddage og alt det andet er fint. Men hvis man sidder der på kroferien over den dyre middag og kun kan tale om at rense tagrender, er der noget fundamentalt galt i det ”vi”, man har forsøgt at bygge op.

”For at have nærhed og intimitet med et andet menneske skal man kunne sætte ord på, hvordan man går rundt og har det. Ellers lever man som to fremmede mennesker, der kun kan spørge: Skal du have mere kaffe?”

En stor del af dit klientel er voksne, ressourcestærke mennesker, der tager ansvar på deres arbejde hver dag – hvorfor har de problemer med at mærke sig selv?

”Vi vokser op i en kultur, hvor vi skal præstere, være dygtige, løbe stærkt og have et spændende job. Vi er vant til at præstere rigtig meget ud ad til. Men vi har ikke nødvendigvis et udviklet sprog for det indvendige. Jeg har oplevet klienter, der er vokset op i hjem uden kram eller snak om følelser. Det kan godt ske, at du er blevet direktør i en virksomhed, men det er altså ikke ensbetydende med, at du til din kone kan sige: ”Jeg savner det her.”

Der er dem, hvor sexlivet er gået helt i stå. Hvor der absolut ikke er nogen hanky panky under dynerne. De par tror ofte, at deres problem er det seksuelle. Men Katrine Axholms erfaring er, at problemerne er opstået et helt andet sted.

”Der er en modsætning i, at vi på den ene side gerne vil have tryghed og på anden side gerne vil have et spændende sexliv. Det er svært for mange at opretholde passionen efter ti eller flere års parforhold. Jeg bruger en del tid på at få pillet de forestillinger fra hinanden, når folk kommer i min praksis. Enten den romantiserede forestilling om, hvad kærlighed er eller hvad der skal til. Mange tror virkelig på, at når forelskelsen opstår, så kommer samlivet til at se sådan ud mange år fremover. Men det kræver arbejde.”

Hvad længes vi efter, når vi siger, at vi ikke længere kan mærke os selv?

”Hvis vi ikke har kontakt til vores følelsesliv og mærker efter, så kan vi ikke skabe os det liv, der passer til den, vi er. Jeg har haft hundredvis af 40-årige mænd i min praksis, der siger, at deres liv ikke er, som de ønsker det. Jeg havde for nyligt en bankmandtype, der var ved at gå fra sin kone igennem 16 år. Han siger til mig, at han i virkeligheden gerne ville have været skovfoged. ”Jeg gjorde bare det, som mine venner gjorde,” sagde han.”
Det er netop det farlige punkt. Det er der, skilsmisserne begynder. Det er efterhånden et fortærsket moderne udtryk, men Katrine Axholm insisterer på sandheden i det: Hvis vi ikke kan mærke, hvad der er rigtigt for os selv, sker der pludselig det, at vi forelsker os i en kollega, går ind i en affære eller får lyst til at bruge tiden på alt andet end den vi deler adresse med.

”Hvis danskerne gerne vil undgå den skilsmisse, skal de se i øjnene, at der er problemer med nærværet. Har I overhovedet tid til at se hinanden i øjnene?”

Læs også: Ligner du Maria?