Brevkasse: Hvordan fortæller jeg min mand, at han ligner sin sure mor?

Hej Katrine,
Nu har jeg efterhånden fulgt dig i noget tid og synes du skriver om nogle relevante emner. Jeg har et dilemma og tænker at du måske kan give mig et godt råd. Jeg har en meget sød gammel svigermor som desværre har svært ved at finde glæden i sit liv og efterhånden kun kan se alt det negative og snakke om alt det der er negativt.

Hun fylder meget i vores liv og hendes negative indstilling dræner min mand utrolig meget. Nu er det sådan, at min mand, som altid har været et meget positivt menneske og i den grad ser sig selv som sådan, er begyndt at ligne sin mor – han er begyndt at blive utrolig negativ i sin tilgang til livet, synes alt er hårdt og hvor travlt han har og ser hellere regnen end solen. Han kommer dagligt med negative udbrud og gerne højlydt brok, som vores børn også hører (ofte relateret til dem).

Han opfanger alle negative vibes fra os andre omkring ham og brokker sig over det. Han kan simpelthen ikke se, at han selv er med til at skabe det. Han opfatter stadig sig selv som den positive mand – og er det også udadtil, men når han kommer hjem er det som om al energien er brugt og der ikke er mere tilbage til os derhjemme. Hvordan får jeg ham gjort opmærksom på det? For det dræner jo os andre…
Kh Dorthe

Kære Dorthe,
Og i øvrigt alle andre som ikke rigtig ved hvordan de skal få formuleret tingene til den de elsker og som er vigtig for dem.

Der er to vigtige ting i denne slags dilemmaer.

1. Det første er i bund og grund meget enkelt: Sig det som det er. Eks. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal formulere det her, for jeg er bange for om du tager mig det ilde op. Samtidig er det vigtigt for mig og derfor siger jeg det alligevel….

Når der er ting vi ikke kan tale om, så vil vi ende med at liste rundt i den Kambodianske jungle og være bange for at træde på en landmine og det er mega opslidende. Vær åben og ærlig og opfør dig ordenligt. Det er IKKE altid på sin plads at komme med sin uforbeholdne mening, medmindre man bliver spurgt. Men er det noget din partner gør og bliver ved med at gøre, som gør noget ved dig, så sig det med omsorg.
Hvilket leder mig til det næste og måske lidt mere komplicerede.

2. Det er altid et skråplan når andre mennesker gør noget ved dig (irriterer dig, frustrerer dig, får dig til at føle dig forkert etc) Fordi du giver et andet menneske magten over hvordan du har det. Det er sårbart. Ekstremt sårbart. For så vil du jo gerne have at de skal gøre noget andet, så du kan få det godt og det er jo ikke sikkert at de er med på den.

Når du bliver “tricket” af noget andre mennesker gør, så handler det (næsten) altid også om dig. Hvis din mand kan sætte en negativ stemning i hele familien, så har I et problem. Og det er ikke bare din mand som skal tilbage til sit positive “jeg”, det er også dig som har et ansvar.

Din mand har alt for meget magt (over stemningen i familien) og du har givet ham den.

Skal hans negative udladninger påvirke dit humør? Hvorfor? Det har jo ikke noget med dig at gøre? Hvis det også påvirker børnene, så er det fordi du har lært dem at fars humør bestemmer familiens humør. Hvis din mand er sur og synes livet er hårdt og jobbet noget møg eller hvad han nu synes, er det vel hans problem. Eller hvad?

Hvis du når til et punkt hvor du ikke kan rumme mere negativt på den dag, så gå tilbage til punkt 1. Sig det!

Men vigtigst af alt, vær virkelig virkelig skarp på hvordan du bærer dig ad med at lade dig “smitte” af din mands humør. At han er negativ har jo ikke noget med dig at gøre. Altså lige indtil du gør det til noget med dig. Det er dit ansvar. Ikke hans ansvar.

Eks. Hvis man er vokset op i en familie, hvor alting blev fejet ind under gulvtæppet eller modsat hvor far eller mor skændtes meget eller far var meget opfarende. Hvis man er vokset op i negativ stemning eller med en forælder som er misbruger, så vil man ofte have det stramt med stemninger. Simpelthen fordi man er vant til at stemninger kan lede til noget “farligt”

Derfor er det sindssygt vigtigt at man bliver opmærksom på sit eget gamle skrammel, før man synes den anden skal lave sig om, så man selv slipper for at kigge på sin historie.

Det her er ikke let gjort, men det er nødvendigt hvis ikke kærligheden skal slides op.

Du er ansvarlig for dig, for dine følelser og oplevelser og måde at være i verden på. Det samme er din mand.

Held og lykke med det. Kærlig hilsen Katrine

Læs også: Kys isdronningen farvel