Når pengene skiller jer ad!
Jeg oplever det ofte med par, som kommer i terapi i min praksis. Økonomien fylder. Især hvis der er ulighed. Hvem tjener pengene? Hvordan skal de prioriteres? Mest af alt bliver det en betændt konflikt, når parret skal skilles. Penge er magt, og det er et våben, som kan bruges som afpresning og som trussel, hvis modparten ikke makker ret.
Carsten og Charlotte havde været gift i 14 år. De havde to børn sammen og havde, som så mange andre par, fordelt arbejdsopgaverne og ansvaret for familien mellem sig. Carsten havde gjort karriere og tjente en halv gang mere end Charlotte. Til gengæld havde hun mere tid hjemme og passede børn og hus. Det var sådan, de gerne ville have det, og det havde fungeret. Lige indtil nu hvor de skulle skilles.
Carsten havde en god stilling, og han tjente godt, bilen var firmaets, så han skulle nok klare sig. Der var ikke meget friværdi i deres fælles hus, så Charlotte derimod stod uden penge til at starte op for, da hun blev alene.
Det svære ved fordelingen af et fælles liv er, at ikke alt kan tælles op. Hvor meget er det værd, at børnene blev hentet klokken tre hver dag, fremfor hvis begge havde en karriere? Hvis det ene barn har haft brug for ekstra tid og omsorg i en lang periode, og den ene forælder har taget sig af det? Alle de bløde og ikke-målbare valg vi har truffet i løbet af et liv sammen. Hvordan skal de værdisættes?
Oftest bliver penge-kortet spillet, hvis der har været utroskab, eller hvis den ene vil gå, og den anden ikke vil miste. Den utro køber bod, og den forsmåede straffer for de sårede følelser.
Jeg synes, det er vigtig, at man opfører sig ordenligt og ansvarligt, uanset hvor såret man er. Når man har børn sammen, har man også et fælles ansvar for, at de har det godt, når de er hos den anden forælder. Ingen er tjent med at mor bor i en lille lejlighed og ikke kan rejse på ferie med børnene eller købe flyverdragt, fordi der ikke er råd. Lige så lidt som mor ikke er tjent med at far er ulykkelig i det store hus.
Som voksne er vi ansvarlige for os selv. Ingen er skyld i, hvordan vi har det. Det er kun vi selv. Samtidig er vi gensidigt forpligtet, når vi har børn sammen. Det kunne, jeg ønske at mange flere, som bliver skilt tog alvorligt og efterlevede. For deres egen og mest af alt for børnenes skyld.
Læs også: Rikke vil skilles
Jeg kan kun give dig ret. Jeg sidder i bodeling som min mand forhaler og forhaler. Han bor i mit hus og kan alene det da han tjener det han gør. Så han lægger pres på os alle og vores to piger.
Huset var til salg det aflyste han nu er det til salg igen men han forhaler og afviser bud der kommer ind. Alene fordi han kan og er bitter da jeg var utro. Han var ekstremt kontrollerende og leve med, jeg måtte ikke se forældre fra skolen jeg måtte ingen se. Kun i hans nærværd. Børnene betaler en kæmpe pris jeg har mistet kontakt til den 15 årige. Han er bitter og jaloux og lægger fuldkommen beslag på min økonomi alene fordi han tjener mere end jeg og fordi han kan. Jeg har været delvist hjemmegående da jeg ikke havde hjælp til børnene. Han har passet sin karriere. Nu opfører han sig så modbydeligt og så jaloux og nægter og dele boet for derved og forhindre mig i og se, mødes med eller have noget forhold til andre alene fordi han er den økonomiske stærke af os to intet andet og derved kan Nu da han forhaler salget igen så ender det muligvis med retssag som ingen af os har råd til og netop det vil gøre at jeg må flytte til lille lejlighed langt væk fra skolen som børnene ikke er tjent med. Eller må finde job i udlandet. Jeg har tabt en mio dkk på hans forhaling i nu over to år. Vi ender med tvangsaktion men det er underordnet så længe han får hævn. Jeg overvejer og ende alt. Har ingen fremtidsperspektiver overhovedet. Han var advokat ved Kromann Reumert jeg er også advokat men har gået hjemme. Huset er i mit navn jeg har kun hustrubidrag og leve af. Han forhaler åbent hus, vil ikke forny tilstandsrapport og afviser bud der kommer ind. Vi er indgået bodelingsaftale om at det skal sælges men det er snart usælgeligt da han forhaler.