Derfor er du så vred

– Og sådan her kommer du af med den.

Kender du det, at nogen gør eller siger noget, som gør dig skide sur? Du får ikke sagt noget, men går bare og bitcher inde i hovedet. Du siger eller gør stadig ikke noget, men det kværner og det kværner om alt det du skulle have svaret igen. Hvordan du bidende fik sat vedkommende på plads og givet tilbage af samme skuffe.

Afhængigt af hvor krænket du føler dig, hvor meget du er blevet trådt over tæerne, er du i stand til at slippe vreden. Nogle gange vil du kunne tale dig selv væk fra den, kunne rationalisere dig ud af den og andre gange æder den dig op som en lille orm. Gør dig bitter og offeragtig. Giver dig lyst til at tage hævn eller trække dig fra relationen.

I parforholdet kan vreden blive altædende, hvis ikke den bliver brugt konstruktivt. Hvis ikke I får afløb for den, den bliver fejet ind under gulvtæppet og derfor kommer til at ligge og vokse mellem jer gennem årene. Den kan ende med at drive jer ud i skilsmisse.

Vrede er en sund og konstruktiv følelse. Den er i øvrigt tæt beslægtet med seksualiteten. Det betyder, at hvis ikke du er god kontakt med din vrede, så er du i overhængende fare for at have et fesent sexliv. Kan du genkende det?

Nå, men vrede skal der altså til, fordi vreden fortæller os, at vores grænser er overtrådt, på den ene eller den anden måde. Vreden er den drivkraft vi skal bruge til at sætte vores grænser, således at vi er i stand til at passe på os selv i relation til andre mennesker.

Problemet er, at de fleste af os er vokset op i en familie, hvor vi har lært, at det er vigtigere at tage vare på andres behov (i højere eller mindre grad) end det er, at tage vare på vores egne. Eksempelvis at sætte grænser, når vi har brug for det.

Når vi så bliver voksne og har den erfaring med os, så bliver det at sætte grænser og sige fra farligt og forbudt. Vi bliver bange for at andre skal blive vrede eller måske endda at de ikke kan lide os mere, hvis vi fortæller dem, hvad det de gør, gør ved os.

Derfor holder vi os tilbage. Siger ingenting. Bider det i os. Lader som om vi er ligeglade. Men vi trækker os lidt hver gang. Mister lidt kærlighed. Føler os alene. Ikke set og respekteret. Og det bliver begyndelsen på enden på det forhold.

Derfor: Husk du er voksen og ikke afhængig af hvordan andre ser dig, på samme måde som du var af din fars og mors kærlighed. Hvis dem der er tæt på dig ikke respekterer dine grænser, så er de vel ikke værd at samle på, er de vel?
Der er kun EN i verden, som kan mærke dine grænser og sætte dem, der hvor de hører til. Der er kun EN til at passe på dig. Hvis ikke du gør det, er der ingen der kan.

Når ikke du passer på dig selv i dine tætte relationer, så vil du med tiden ikke kunne holde ud at være i de forhold. Det handler ikke om dem du er sammen med, men alene og alene om, hvordan DU er i relationen.

Så husk
· Pas på dig, så kan du også passe på forholdet.
· Når du sætter grænser, får du afleveret din vrede, der hvor den hører til. Så er der ikke energi i den længere.
· Sæt grænser på en hensigtsmæssig og tydelig måde med respekt for den anden. (Lad være med at vente til du er ved at eksplodere)
· Vær altid nysgerrig på dig selv og på hvorfor du mon føler dig krænket lige dér. Handler det mere om dig, end om den anden?

Det er ikke så svært, når først du får det lært.