Hvem vil du være?

Hvor meget vælger du selv, og hvor præget er du af din historie?

I går aftes var jeg til springgymnastik med min datter. Jeg havde besluttet mig for, at jeg ville sidde og kigge på hende træne, fremfor det, som ville være mere naturligt og som de fleste andre forældre gør, at sidde og glo i min telefon.

Undervejs i den timelange træning opdagede jeg, hvor helt utrolig lang tid en time varer, når jeg “bare” skal sidde der og lave “ingenting”. Jeg kunne jo have besvaret mails, sendt sms´er og tjekket Facebook og fået noget arbejde fra hånden. Nu sad jeg bare der og kiggede på 30 unger, der hoppede rundt.

Inden du himler med øjnene over mine værdier, så lad os lige blive enige om, at jeg rigtig gerne vil se min datter lave gymnastik. Hun vil rigtig gerne have, at jeg er med og jeg vil gerne se på hende (stå i kø bag andre børn det meste af tiden, men lad det nu ligge).

Nu er det bare sådan, at jeg er vokset op i en familie, hvor det at være flittig og aktiv og arbejdsom, det giver point. Jeg har lært, at man skal have noget ud af sin dag (ikke ligge der og snue til klokken 9). Der er ikke noget, der hedder dårligt vejr, det er bare et spørgsmål om ordentlig påklædning. Man skal lave sine lektier, jeg har haft rengøringsuger og maddage, og de tilbagevendende brændedage var heller ikke til at komme udenom.

Jeg har det med andre ord mægtig svært med at lave ingenting. Det gav nemlig ikke anerkendelse hjemme i mit barndomshjem.

Det interessante er, at jeg (og du) har nogle værdier og måde at gøre tingene på, fra min barndom som i dén grad præger, den jeg er i dag. Hvis ikke jeg opdager, hvad jeg gør, og hvorfor jeg gør det, så kan jeg ikke gøre noget andet. Når jeg opdager, hvem jeg er, kan jeg ændre mig og i højere grad mere bevidst vælge, hvilke værdier jeg vil tage med mig fra min primære familie. Det gælder også dig.

Læs også: Kan du SÅ opføre dig ordentligt!