Argh, hvor er du irriterende!

“Aj, Thomas er bare SÅ irriterende, når han bliver fornærmet over det der, han giver mig SÅ dårlig samvittighed, og det er mega belastende, kunne han ikke bare…”

Sådan sagde min veninde forleden.
Sådan tænker du sikkert med jævne mellemrum om din mand. Jeg gør i hvert fald.
Det interessante er, at vi oftest bliver mest irriterede, når vores mand giver os dårlig samvittighed, skyldfølelse eller får os til at føle os forkerte, utilstrækkelige eller usikre.
Så går vi igang med at bebrejde vores partner i stedet for at kigge på os selv. Vi bruger alt krudtet i irritationen til at få ham til at gøre noget andet, for så slipper vi for den grimme følelse.

Men det virker ikke. Han er som han er, han har de reaktioner og følelser, han nu har, og hvis ikke vi kan rumme dem, så er energien og opmærksomheden meget bedre givet ud, hvis vi bruger den på os selv. SÅ bliver vi klogere og kan reelt ændre noget.

Forestil dig at din mand siger noget, som giver dig dårlig samvittighed, prikker til din skyldfølelse eller trykker på de lige præcis de knapper, hvor du godt ved, at du ikke har helt rent mel i posen. Det er røvirriterende og ubehageligt, men det er ikke noget, han gør mod dig. Han gør det fordi, det også involverer ham. På den ene eller anden måde.

Udfordringen skal altså ikke handle om, at få din mand til at gøre noget andet, men derimod at “skille dig ad fra ham”. Forstået på den måde, at han gerne må have det, som han har det og hvis det vækker noget i dig, så er det dit ansvar at kigge på det, fremfor at bebrejde ham de følelser han har.

Medmindre han er en røv med ører, så gør han ikke noget for at genere dig, men udelukkende for sig selv og fordi han er, som han er. Det samme gælder jo også dig den anden vej (håber jeg).

Læs også: Er du så bange for at gøre noget forkert, at du ender med slet ikke at gøre noget?

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.