Sig fra og bliv hørt!

“Jeg har sagt det til dig mindst tusind gange, men du hører jo ikke efter”.

Sådan siger den ene ofte til den anden i forholdet. Og er rasende. Eller skuffet. Eller har mistet respekten og kærligheden.

Når vi har brug for at sætte en grænse for hinanden i parforholdet, er det for mange forbundet med kvaler.
· Bliver han sur, hvis jeg siger sådan?
· Ej, det er nok bare også mig, som er for følsom
· Det er jo heller ikke så slemt, så skidt med det
· Mon hun bliver ked af det?
· Jeg siger noget næste gang
· Det er nok også bare fjollet
· Åh, jeg hader også bare konflikter

Så vi siger ikke noget. Eller siger noget og føler os meget tydelige, men det er som om, det ikke rigtig siver ind hos den anden. Det bliver i hvert fald ikke taget alvorligt, og så sker det igen, det vi ikke bryder os om. Står det på alt for længe, så ødelægger det kærligheden.

Tango
Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: it takes two to tango. Det betyder, at du selv har et ansvar for at blive hørt. Det kan godt være, at du selv har oplevelsen af at have bøjet dit budskab og din grænse i neon, men det er ikke nogen garanti for, at det er blevet hørt at den anden. Hvis det handler om en kollega eller din søster eller din mor, så vil konsekvensen sikkert være, at du trækker dig. Skaber afstand i jeres forhold. Du gider dem ikke, for du føler dig ikke hørt.

Langt sværere er det selvfølgelig med de mennesker, vi lever sammen med hver dag. I parforholdet.

Derfor, hvis du synes du ofte har bedt din partner om at lade være med at… eller i højere grad vil… men ikke føler dig hørt, så er det tid til at kigge dig selv i spejlet og spørge: hvordan bærer jeg mig ad med ikke at sætte en tydelig grænse?

(Her er altså ikke tale om, at du beder ham trykke et andet sted på tandpastatuben eller at huske hende på at sætte sin kaffekop i opvaskemaskinen. Vi taler her om at sætte en grænse, hvor du føler dig krænket/ikke respekteret/svigtet oa).

Er det en reel grænse?
Det er selvfølgelig altid vigtigt at spørge dig selv, om den grænse du sætter, er rimelig udfra et eller andet neutralt synspunkt. Du kan evt. spørge en veninde til råds. Af og til forvilder vi os til at tro, at vi sætter en grænse, når det i virkeligheden ikke handler om os selv, men mere om noget partneren gør, som irriterer. Og det kommer jo i bund og grund ikke os ved.

Derfor bliver du ikke hørt
Der vil altid være en grund til, at du ikke er blevet hørt. Du har måske ikke været tydelig nok. Sagt hvor meget det betyder for dig. Hvad det gør ved dig. Hvorfor lige præcis det her ikke er en bagatel. Talt med store bogstaver, hvis det var nødvendigt. Eller slet og ret sagt: Jeg har forsøgt at fortælle dig at …. men jeg føler mig ikke hørt og nu er jeg godt og grundigt vred/ked af det/ føler mig svigtet.

I yderste konsekvens er der jo kun tilbage at gå din vej, hvis ikke du bliver hørt og respekteret for dine grænser. Men inden det kommer dertil, så husk og at du skal sige fra i tide og være sikker på at blive hørt.
Hvis ikke du gør det, så vil det æde din kærlighed op, og du vil ende med at gå din vej, fordi du ikke kan holde ud at være sammen med et menneske, som ikke respekterer det, som er vigtigt for dig.

Læs også: Mere om grænser