Holder kærligheden, når børnene er fløjet fra reden?

Hvor stærk er kærligheden?
Først er der årene med små børn, som kan være hårde fysisk med amning og madpakker, forældreintra og en evig kamp mod institutonernes lukketid. Så kommer teenageårene, hvor vi som forældre skal kunne tåle at blive myrdet, uden at dø (som en af mine kolleger beskrev det forleden). De år er fulde af usikkerhed, dilemmaer og overvejelser om hvad der er rigtigt og forkert, hvor meget vi som forældre skal blande os og en hel del tid går med at sidde på vores hænder. Som min dygtige kollega familieterapeut Fie Hørby sagde: teenagere har allermest brug for vores tillid. Og det er jo netop den, som kan være så svær at give dem, fordi vi kan have så svært ved at forstå deres valg. Vi skal kunne bære tabet af at være den største helt i verden og til den massive afvisning, som kører i de år. Vi skal huske at de afviser os, for at kunne vælge sig selv. Den erfaring skal de bruge resten af livet.

Når de flyver fra reden.
Når børnene så i 18-20 års alderen flytter hjemmefra, er det meningen, at vi ikke hører så meget til dem. At de er mest optaget af sig selv og deres nye liv. Det skal være sådan. Det betyder at de kan udvikle sig og finde deres egen selvstændighed uden at tænke på mor og far.

Men hvad så med mig?
Der kan opstå et tomrum, efter det sted hvor børnene fyldte det hele, og nu er der ingenting. Kun dig og din partner tilbage.

Derfor bliver mange konfronteret med det de mangler i deres parforhold. Nu kan børnene og udfordringerne med dem ikke længere aflede og holde parforholdsproblemerne på afstand. Nu kommer de buldrende. Nu kommer den manglende kontakt frem i lyset. Alt det der ikke har fungeret fylder stuen. Den manglende nærhed, den dårlige kommunikation, det fællesskab der kun holdt dem sammen, da det handlede om børnene.

Gør noget før det er for sent.
Flere bliver derfor skilt i de år. Nu skal de ud og finde alt det de har savnet. Nu er der ingen snærende familiebånd, der holder tilbage mere og døden lurer jo også et sted derude.

Jeg skal jo ikke sige om det er bedst at blive eller at gå, men jeg får lyst til at huske alle jer, som stadig har børn hjemme, på at tage jer selv alvorligt. At I bliver sammen for børnenes skyld, kommer de aldrig til at takke jer for. Både de og I er bedre tjent med at være glade forældre.
Mærk efter og vær ærlige og få noget hjælp til at redde trådene ud, før de har sat så dybe spor, at der ikke er nogen vej tilbage.

Uanset hvad så er I selv ansvarlige for, at I har det som I har det og det er derfor også jer, som skal gøre noget ved det. Det er det hele værd, det lover jeg. Uanset om I bliver sammen eller ej.

Læs også: Det er lige meget hvem du er kæreste med