Er du stadig sur?

Lars og Christina har været kærester i tre år. De har det rigtig godt sammen, og deres sammenbragte familie er på alle måder lykkedes rigtig godt.

Alligevel sidder de hos mig i min praksis, fordi en del af deres samliv udfordrer dem, og de vil gerne finde ud af, hvordan de kan løse det, inden det slider dem op.

Lars og Christina er gode til at tale sammen. De er ansvarlige og respektfulde i deres kommunikation, de lytter og respekterer hinandens forskelligheder. Det er alt sammen godt.

Deres udfordring er, at selvom de er gode til at få talt sammen, når der sker noget mellem dem, så har Christina efterfølgende svært ved at komme videre. Hvis hun har været irriteret på Lars, over noget han har gjort, så siger hun det, og de taler om det, og det vil alligevel ikke slippe hende. Hun bliver ved med at være irriteret noget tid, før hun kan lægge konflikten bag sig og komme videre.

Det har Lars afsindig svært ved at rumme. Han synes, at nu har de talt ud om det, og så må de komme videre og kiss and make up. Men det er Christina ikke parat til.

Som den vakse læser har bemærket, skal der to til en tango, og Lars og Christina opdager hver deres andel i terapien.

Christina
Christina har været længe om at lære at sige fra, og hun skal stadig tage lidt tilløb til at sige, når noget går hende på. Hun ved godt med sin fornuft, at det er bedst at få det ud af verden, men hun må bare erkende, at det ikke altid lykkes. Det betyder, at når hun bliver irriteret, frustreret eller ked af noget Lars gør, så kan hun stadig have lidt konfliktskyhed omkring at melde ud. Hun er bange for, at Lars bliver sur, eller synes hun er alt for følsom, og i yderste konsekvens ikke gider hende mere. Hun VED godt, det ikke er sådan, men det er sådan det føles i situationen.
Når hun så efter lidt tilløb tager bladet fra munden, er hun ofte mere vred end irriteret og selvom de så kan tale om det, så sidder vreden i hende, og hun skal lige bruge noget tid på at smide det af sig igen og lukke Lars derind, hvor hun helst vil have ham.

Lars
Lars på sin side er en “fisken på disken” type. Han siger til og fra og har altid gjort det. Det er ikke så kompliceret for ham. Til gengæld synes han, det er svært, når han og Christina taler sammen, men det er som om, det ikke virker. Christina er stadig sur og trækker sig fra ham. Lars har brug for, at de får tingene af vejen, så de kan have det godt med hinanden igen. Det er hans form for konfliktskyhed. Han kan ikke rumme at hun er sur.

Han har også svært ved ikke at tage Christinas irritation personligt. Han beskriver det sådan, at det inden i føles som om, han har gjort alt hvad han kunne, men det virker ikke. De har talt sammen, men afstanden mellem dem er der stadig, og det får ham til at føle sig utilstrækkelig. Og det gør ham vred. Han vil defor have, at Christina skal blive god igen, så han ikke skal have den grimme følelse.

Det er det som ubevidst foregår mellem Lars og Christina, når de har konflikter. De var kun hos mig en enkelt gang og gik derfra med en aftale om at sige det højt, når det var svært at rumme, der hvor den anden er følelsesmæssigt. Det skal nok lykkes for dem.

Generelt
Vi er forskellige. Vi processer forskelligt. Det er afsindig vigtigt, at vi kan bære, at vores partner har det, som de har det, uden at tage det personligt. At Christina havde brug for mere tid til at komme over en uoverensstemmelse er hendes sag. Det skal Lars gøre sig fri af. Han kommer let videre og hun skulle bruge lidt mere tid. Der er ikke noget rigtigt og forkert. De er bare forskellige.

Det komplicerede opstår, når vi ikke kan rumme, at den anden har det som han/hun har det. Eller når vi tager det personligt, og tror vi selv har gjort noget forkert eller er utilstrækkelige. Så bliver det svært at holde ud og så vil vi have den anden til at gøre noget andet, så vi ikke skal mærke den grimme følelse.

Reglen er, at hvis det din partner gør, gør noget ved dig, så siger det mere om dig, end om din partner.

Læs også: Hvis du tror, jeres kommunikation bliver bedre, efter at I er blevet skilt