Da Malene reddede sit parforhold

Malene startede i terapi fordi hendes mand havde været hende utro og fordi de havde det rigtig dårligt med hinanden. Malene var ikke synderlig optaget af utroskaben men anså det som et symptom på hvor skidt det gik mellem dem.

I terapien opdagede Malene (selvom det var en svær kamel at sluge) at hun selv på sin vis havde bidraget til utroskaben.

Ja hun havde jo ikke smidt sin mand i armene på en anden kvinde, den beslutning tog han helt selv. Hun havde derimod gennem sit daglige brok, sure vibrationer og dårlige selvværd skubbet ham væk fra sig, fremfor trukket ham tættere på, som hun inderst inde ønskede sig.
Hendes mand havde ikke fortalt hvad hendes adfærd gjorde ved ham og på den måde kom de længere og længere væk fra hinanden.

Malenes mand ville ikke med i parterapi, så Malene besluttede at starte i terapi alene. Sejt ikke når nu han var den utro? Det kan man sgu kalde vilje til at redde sit parforhold.
Derefter levede de lykkeligt til deres dages ende (ej måske ikke, men de er rigtig glade og langt bedre til at håndtere den hverdag og de konflikter de har og dermed kan de bevare nærheden med hinanden – og det kan de især takke Malene for)

I parterapi alene?

Jeg har af og til frustrerede kvinder i telefonen, som ikke kan få deres mand med i parterapi. De mener jeg må kunne hjælpe med et slående argument, som kan få manden med i stolen hos mig. Det kan jeg sjældent og nogle bruger så det sidste trick: “Jeg vil skilles hvis ikke du går med i terapi”, det får en del mænd op af sofaen og heldigvis er det de færreste mænd, som fortryder at de kom. Tværtimod fortsætter de ofte i terapi alene efterfølgende, men det er en anden historie.

Budskabet her er: Det er ikke nødvendigt at tage din mand med. Det er naturligvis det bedste, fordi I er to om at danse tango, men du kan faktisk ændre ganske meget i dit parforhold, ved at udvikle dit syn på det. Du alene kan gøre hele forskellen og bringe jer til nye dimensioner af forståelse, kærlighed, respekt og nærhed. Sejt ikke? Sikke en magt du ligger inde med og det forpligter.

Så i stedet for at gå derhjemme og sukke over om han dog aldrig ændrer sig, så meld dig til workshoppen Det Levende Parforhold – workshop for kvinder. 

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.