Går du din vej af de rigtige grunde?

Jeg synes for mange giver op for let, når det kommer til at redde kærligheden og parforholdet. Jeg ved til gengæld også at for dem, der bliver skilt, så er det sidste udvej, og at de synes de har gjort alt, hvad de kunne, for at redde kærligheden. Ingen bliver gift for at blive skilt igen. Vi tror på kærligheden og parforholdet og ønsker os: til døden os skiller. Jeg ved også at alt for mange løber så surt i det og skal igennem grimme sklismisser med konflikter, had, hævn og statsamt. Det er så uendelig trist.

Når jeg så alligevel mener at for mange giver op for let, når nu skilsmissen for mange er så hård, og at ingen har lyst til at det skal ende der, så handler det om at mange kæmper de forkerte kampe i uvidenhed. Man kan sige, at de går fra hinanden af de forkerte årsager. De lægger fokus de forkerte steder og er mere optaget af det den anden gør eller netop ikke gør, end de er af deres eget bidrag. De er optaget af det, de ikke får, fremfor det de får. De forstår ganske enkelt ikke hvad det der foregår imellem dem, i virkeligheden handler om.

Det er det de får hjælp til i parterapien. Derfor skal man komme, før det er for sent.

Vi gør nemlig allesammen det vi har lært i løbet af vores liv. Det vi har været igennem, de erfaringer vi har gjort os, har formet os på godt og ondt. Det betyder også at vi i pressede situationer møder nutiden med en erfaring fra fortiden. Lad os sige at jeg var blevet afvist meget følelsesmæssigt af min far, da jeg var barn. Jeg har lært at jeg skal præstere og opføre mig på en bestemt måde, for at få kærlighed. Med det billede går jeg nu ud i verden og møder mænd. Uden at vide det måske. Ellers måske ved jeg godt at det var sådan, men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre anderledes. Det kører pr. automatik. Jeg har lært at jeg skal yde noget eller vær på en bestemt måde, for at være værdig til kærlighed. Min erfaring er, at jeg bliver afvist, hvis ikke jeg opfører mig, som jeg tror min kæreste/mand (far) synes jeg skal.

Man kan sige at jeg ubevidst leder efter afvisningen (det kunne også være utilstrækkeligheden, forkertheden, forladtheden, såretheden) og derfor bliver den selvopfyldende.

Hvis jeg modsat var vokset op med meget kærlighed, så vil jeg, som voksen, også opfatte verden, som værende fuld af kærlighed. Jeg vil have tillid til at jeg bliver elsket og at andre mennesker vil mig det godt. Fordi det er min erfaring fra tidligt i mit liv. Hvis mine forældre har haft et højt selvværd, så vil de have lært mig, at elske mig selv. Hvis de derimod har været usikre på sig selv, så er det ubevidst det, de har givet videre til mig. Vi kan ikke give vores børn noget, vi ikke selv har.

Derfor: når verden gør noget ved dig, når du reagerer følelsesmæssigt, når du har følelser i den ene eller den anden retning. Så er det tid til at vende blikket indad i stedet for udad. Det er der du skal bruge krudtet. Det er her du gør forskellen, IKKE på at have fokus hos din mand eller kone og alt det du synes, der ikke fungerer der. Når du peger een finger mod din partner, så peger tre fingre hjem mod dig selv. Tjek det selv.

Du er altså selv ansvarlig for hvordan du har det. Så når krisen kradser i parforholdet, så kig på din egen del af det, som ikke fungerer. Hvad handler det her om hos mig? De følelser jeg har, kender jeg dem fra tidligere i mit liv? Hvordan mon jeg bærer mig ad med at føle mig så såret? Hvorfor mon hans handlinger i dén grad får mit pis i kog? Hvad er det jeg ikke får sagt? Hvordan kan det være, at jeg ikke føler mig hørt? Gad vide hvorfor jeg ikke får min behov opfyldt. osv.

Hjemme i dig kan du gøre hele forskellen. Her kan du pudse brillerne, så nutiden ikke skal tage straffen for din fortid. Så du kan se på dig selv og den du elsker med friske og modne øje. Så du kan opføre dig som det voksne menneske du er og ikke som det lille sårede barn du måske har inden i.

Når du kender dig selv og ved hvor du (følelsesmæssigt) kommer fra, så er du først i stand til at træffe en rationel og følelsesmæssig moden beslutning om, hvorvidt du skal gå eller blive. Så længe du tror det handler om din partner, så snyder du dig selv.

Held og lykke med kærligheden

Parterapeut Katrine Axholm, 23 80 60 16

Læs også: Hvorfor sagde du ikke noget?