Spar forklaringen – ingen kan bruge den alligevel

Dengang jeg uddannede mig til psykoterapeut lærte jeg en vigtig lektie omkring forklaringer. Jeg har alle dage været tidsoptimist, og når jeg så sidder i min bil, og godt er klar over, at jeg kommer for sent, så sidder jeg og finder på alle mulige mere eller mindre sløje undskyldninger, som jeg kan hoste op med, når jeg brødbetynget træder ind af døren. En af mine lærere på Psykoterapeutisk Institut Erik gad faktisk ikke høre mine undskyldninger. Han ville gerne have et “Undskyld, jeg kommer for sent” men ikke mere. For som som han sagde “Jeg kan ikke bruge dine forklaringer til noget, faktum er at du er kommet for sent”. Så sad jeg der med alle mine indøvede forklaringer og brændte. For jeg ville jo gerne forklare. Så han ikke skulle blive sur. Så det ikke var så slemt, at jeg kom for sent. Hvis nu han vidste, hvorfor jeg kom for sent, så behøvede jeg ikke tage så meget ansvar for, at det gjorde jeg jo.

Vi bruger altså forklaringer til at afbøde vores fejl. Det er en måde at slippe uden om det faktum, at vi har jokket i spinaten, begået en fejl, gjort en anden ondt eller noget helt fjerde. Jeg ser det ofte med de par, som kommer i terapi. Hvis ikke jeg får stopper dem, så kan de sidde hele sessionen og give hinanden forklaringer på, hvorfor de gør som de gør. Det er fuldstændig frugtesløst.

Det er også røv irriterende for den, som får forklaringen. Instinktivt ved vi godt, at det er en måde at slippe udenom at tage ansvar på og derfor er det vældig provokerende at skulle høre på lange tamme forklaringer i stedet for at ens partner siger: Undskyld. Og ikke mere.

Forklaringer giver alt for mange og lange og opslidende diskussioner i parforholdet. De fører ingen vegne og bidrager kun til frustration og tænders gnidsel.

Derfor: Vær bevidst om hvornår du bruger forklaringer. Prøv at finde ud af hvorfor du bruger forklaringer lige nu. Prøver du at slippe for at tage ansvar? Vil du slippe for “straffen”? Er du konfliktsky? Der er mange muligheder. Når du ved hvad du gør, kan du gøre noget andet.

Det er tid til at være voksen og moden nok til at stå ved dine handlinger. Sig undskyld også selvom du ikke mente det sårende eller ondt. Hvis det har såret en anden, så er en undskyldning på sin plads. Længere er den ikke.

God fornøjelse.

Katrine