Valget mellem dig og mig.

Et grunddilemma i parforholdet handler om hvor meget jeg kan være mig, uden at miste dig og hvor meget jeg kan tage hensyn til dig, uden at miste mig selv. De fleste af os tror vi i større eller mindre grad skal please, indrette os og sluge kameler, for at blive elsket. Det er svært at være følelsesmæssigt smidig og finde balancen imellem at tage vare på sig selv og samtidig komme hinanden i møde. Grænsen er flydende og det er kun den ekelte, som kan mærke hvad der er rigtigt for ham eller hende.

I langt de fleste af de terapier, hvor jeg sidder med et par i krise, er det lige præcis denne problemstilling, der er i spil. Det vil nemlig uværgerligt ende med, at den som har pleaset for meget ender med at blive nødt til at vælge sig selv og dermed opløse forholdet, for ikke at miste sin integritet. Det kan også være den anden vej rundt, hvor det er partneren, der vælger at gå, fordi den pleasende er blevet for “usynlig” i forholdet. Det er umuligt at respektere og elske een, som ikke elsker sig selv. I en tid kan man være drevet af at ville redde eller fordi man føler sig værdifuld, når man er så vigtig for et andet menneske, men kærligheden kan kke overleve på længere sigt. Kærlighed kræver to ansvarlige individer, som tager ansvar for sig selv og ikke er følelsesmæssigt afhængige.

Derfor: tag dig selv alvorligt. Lyt til dine behov og sæt dine grænser. Du kan ikke yde dig til kærlighed og hvis ikke du vil mærke dig selv og hvem du er, så vil du en dag miste dig selv. Konsekvensen af det, kan være at du bliver nødt til at opløse din familie, for at finde tilbage til dig. De kommer altså i sidste ende til at betale prisen for at du ikke lyttede til dig og tog dig alvorligt.

Det er lettere sagt end gjort, jeg ved det godt. Derfor er der hjælp at hente hér.