Sådan elsker du dig selv
Noget af det jeg finder sværest at forklare til mine klienter er, hvad det vil sige at elske sig selv. Det er det vigtigste at lære og grundlaget for at være i stand til at elske et andet menneske og at modtage kærlighed. Men hvad vil det sige at elske sig selv, hvordan gør man, sådan helt lav praktisk? Hvorfor gør vi det ikke alle sammen helt naturligt og kan det overhovedet læres, hvis man ikke elsker sig selv?
Når vi vokser op sammen med vores far og mor, er der sider af vores personlighed, som vores forældre elsker højere end andre. De synes det er nemmere at tackle at vi er artige og flittige og søde og glade end når vi er larmende, plagende, klynkende, vrede eller kede af det. Fordi vi som børn ubevidst spejler os selv i vores forældres kærlighed, så lærer vi, at vi er elskelige, når vi opfører os på en bestemt måde. Når vi som voksne opdager at det at være mennesker er langt mere nuanceret, at livet udsætter os for situationer, som gør at vi også opfører os uhensigtsmæssigt eller urimeligt, at vi bliver vrede, kede af det eller usikre, så får vi svært ved at rumme de ”forbudte” sider, altså de sider vi har lært ikke er værd at elske eller er ok. På den måde får vi svært ved at elske os selv, som det menneske vi er på godt og ondt.
Vi skal altså lære at elske os selv med alt hvad vi er. Vi skal give os selv den kærlighed vores forældre ikke kunne eller magtede.
Fordi vi i barndommen er så afhængige af vores forældres kærlighed, gør mange af os som voksne også afhængige af vores partners kærlighed. Vi har brug for vores partner til at bekræfte os, elske os ubetinget, rumme os og give os det vi har brug for. Det er et meget sårbar rolle at sætte sig selv i og man kan faktisk sige, at vi ubevidst beder vores partner om at give os den kærlighed, som vores forældre ikke formåede. Det kan de desværre ikke. Den tid er forbi. De eneste som kan elske os ubetinget, som kan tage sig af os, dække vores behov og sætte vores grænser er os selv. Kærligheden fra en partner er chokolademoussen som du kan spise efter din rugbrødsmad. Det skal altså ikke være selve næringen, den skal du give dig selv. Og hvad betyder det så?
Det betyder at du og du alene skal sørge for at markere dine grænser, når de bliver overtrådt, du skal dække dine behov, når de opstår og ikke gøre dig afhængig af at din partner opdager dem eller tager vare på dem. Had betyder de helt lavpraktisk?
Lad mig komme med et eksempel fra mit eget liv: Dengang jeg startede i terapi opdagede jeg, hvor ydrestyret jeg var i et kærlighedsforhold. Hele mit liv drejede sig om den akse, som var mine kæreste. Jeg planlagde min tid efter om han skulle noget, jeg var optaget af, hvad han gjorde og sagde og hvornår og forholdt mig i langt højere grad til ham, end jeg agerede på egen hånd. Det handlede selvfølgelig delvist også om, at jeg på det tidspunkt var i starten af tyverne og derfor ikke har den samme følelsesmæssige modenhed, som vi må formode de fleste har, når de er i fyrrerne eller derover. Livet modner jo.
Som en del af min personlige udvikling fik jeg til opgave, at finde en interesse, som ikke havde noget med ham at gøre. Jeg har sejlet meget som barn og derfor meldte jeg mig ind i en sejlklub, for at lære at sejle og for at tilbringe noget tid alene.
Desuden øvede jeg mig i at forholde mig mere til, hvad der foregik inde i mig fremfor at grave rundt i hans følelser og tanker. Man kan sige at jeg begyndte at interessere mig mere for hvem jeg var, end hvem han var. Billedligt talt åbnede jeg døren ind til det spændende univers af tanker og følelser, der foregik i mig, fremfor at rode rundt ovre hos ham, hvor jeg ikke kunne gøre nogen forskel alligevel.
Det føltes tomt i starten. Det var som at kalde en riskiks med chokolade for en Summerbird flødebolle. Det er bare ikke det samme. Men med tiden opdagede jeg den kæmpe frihed, der ligger i at beskæftige mig med mig selv fremfor at forsøge at ændre ham. Jeg blev i stand til at nære mig selv følelsesmæssigt i stedet for at være afhængig af at han skulle passe på mig. Jeg havde pludselig magten til at gøre en forskel hos mig, fremfor at forsøge at få ham til at gøre noget andet.
Det betød at jeg kunne frigøre mig fra ham. Jeg var ikke længere afhængig af at han skulle gøre noget bestemt, for at jeg skulle føle mig elsket eller værdsat. Når jeg elskede mig var hans kærlighed dejligt og givende. Jeg var ikke længere afhængig af den. Det betyder også at jeg kan elske ham for den han er og ikke længere behøver at forsøge at lave ham om, til den mand jeg gerne vil have han skal være.
Fem trin til at lære at elske dig selv:
1. lær dig selv at kende. Forhold dig nysgerrigt og ikke-dømmende til det menneske du er, med alt hvad du er.
2. Sørg for selv at dække dine behov. Hvis din mand ikke gider snakke, så ring til en veninde. Hvis han ikke vil se de samme film i biografen som dig, så tag alene af sted. Hvis han ikke forstår hvorfor du er ked af konflikten med din søster, så sørg for at du forstår dig.
3. Sæt dine grænser. Det er en urealistisk prinsessedrøm, at tro at din mand skal opdage, hvor dine grænser går. Fortæl ham hvis der er noget du ikke synes er i orden på en respektfuld måde, uden at kritisere hverken ham eller dig.
4. Gør ting du holder af. Spis sundt, dyrk motion, få en massage eller ordnet fødder. Sørg for at forkæle dig. Because you´r worth it!
5. Husk at hensynet til dig er det som skal give dig overskud til at give noget til andre. Du og dine børns behov kommer først. Din mand er voksen og har ansvaret for sig selv.
Held og lykke med kærligheden til dig.
Er det svært? Så ved du hvor du kan finde mig. Nemlig lige hér.
Responses