Sådan tager en kvinde ansvar for sin egen lykke.

Kære Katrine!

Tusind tak for snakken i dag – jeg føler mig SÅ afklaret – er fuldstændig på det rene med, hvad det er, jeg skal i gang med!

Det er en følelse af enorm lettelse ikke mere at skal tænke på om min mand nogensinde kommer til at leve og tænke anerledes end hidtil. Jeg har i løbet af eftermiddagen fuldstændig affundet mig med, at han er, som han er – det er første gang i 38 år!! og det føles MEGET stort!!  – og at det er fuldstændig op til mig, hvordan resten af mit liv skal leves!

Jeg er meget bevidst om, at min første opgave bliver at lære at tænke på og passe på mig selv, før jeg tænker på og passer på alle andre. Det har altid været naturligt for mig at tænke på andre først –  inkl. min mand –  og jeg har også altid før min kræftsygdom kunnet rumme det. Nu er jeg meget bevidst om, at min mand følelsesmæssigt kan klare sig selv, og at jeg skal lære at klare mig selv uden at blive påvirket af hans virkelighed.

Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver en stor og til tider vanskelig opgave og jeg er spændt på den. Det er så befriende at vide, hvad jeg skal i gang med samtidig med, at det er mig og kun mig, der har indflydelse på processen – det føles så befriende ikke at være afhængig af andres indflydelse – og det er præcis sådan, jeg føler det lige nu!

Min mand kom meget træt hjem ved 18.30 tiden, så jeg fortalte bare, at jeg havde haft en rigtig god snak med dig, og at han havde helt ret – problemet ligger ikke hos ham – har er som han er, men problemet ligger hos mig, og at jeg rigtig gerne ville fortælle ham mere om vores snak. Han ville gerne høre mere om det, men følte sig for træt i dag, så bad om at det måtte vente til i morgen. Det var selvfølgelig ok for mig, så nu er det op til ham, hvornår han gerne vil høre om det. Aftalen er at han vender tilbage og det har jeg helt ro med.

Jeg er gået i gang med mig selv, og føler ingen trang til at fortælle ham mere om det, før han selv har behov!

Kære Katrine – TAK fordi du bare er der, og er som du er. Du sagde, at manden, der slog benene væk under mig sidste sommer, gav mig en stor gave, fordi det satte gang i så mange processer i mit liv. Min mand har også givet mig en stor gave – det var ham, der valgte dig dengang vi startede i parterapi. Det er jeg ham evigt taknemmelig for.

Mange kærlige hilsner og varme tanker

Helen, 57 år.