Olivers Kamp og din

Som nogen af jer ved, deltager jeg i øjeblikket i en programrække på Kanal 4 “Olivers Kamp”. Her følger vi over seks programmer Oliver Bjerrehuus gennem hans liv, arbejde, familie og terapi. Jeg er hans terapeut.

Det har været et rigtig spændende projekt at være med i og jeg har tænkt mig at dele lidt af de problematikker Oliver går igennem i programmerne. Han er selvfølgelig dækket af min tavshedspligt, så de bliver med udgangspunkt i det vi ser i programmerne og med henblik på at give en mere generel information om, hvad hans udfordringer handler om. Måske kan du genkende dig selv eller din mand i situationen.

Et af de problemer Oliver har arbejdet med er sin ansvarlighed og det er et ganske interessant emne, som alle kender til. På godt og ondt. Nogen tager for lidt ansvar, andre for meget. Et er sikker:t er du overansvarlig på ét område, er du med stor sikkerhed underansvarlig på et andet.

Når du tænker ansvar, handler det sikkert om at være voksen og fornuftig, om at leve et liv, hvor du kan se dig selv i øjnene og tage hensyn til andre mennesker. Jeg kunne godt tænke mig at tage begrebet ansvar til et endnu dybere niveau: nemlig at du til enhver tid er ansvarlig for hvad du oplever i dit liv.

Det betyder at alt hvad du oplever handler om dig. Når du føler dig afvist, handler det om dig, når du synes andre er irriterende eller ondskabsfulde, handler det om dig, hvis du er ensom eller ikke tror nogen kan lide dig, så handler det om dig. Det vil sige at det også er dig, som har ansvaret, for at ændre det som ikke fungerer.

Desværre er vores kultur og generelle forestilling om kærligheden sådan, at vi tror vi skal finde den eneste ene. Vi tror det er et andet menneske, som skal “passe” til os og dermed sørge for at dække vores behov og kende vores grænser. Sådan er virkeligheden bare ikke. Kun du kender dine behov og er i stand til at dække dem og kun du kender dine grænser og kan sætte dem, på en måde, så andre respekterer dem. Så når du føler dig overset er du alene ansvarlig for den følelse. Når du føler dig talt ned til er det din historie, der bliver aktiveret osv.

Derfor er det dig og dig alene, som har magten til at ændre det. Oliver Bjerrehuus fik hjælp af mig og det kan du også få. Lige hér.

Se teasere til programmet hér.

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.