Hvem har magten i parforholdet?

I parforholdet gør vi det vi har lært engang samen med vores far og mor. Hvis vi har lært at vi ikke er ok som dem vi er, men at vi kun bliver elsket, når vi er søde og flinke og rare og flittige og hensynsfulde, så lukker vi ned for vildskaben, temperamentet, seksualiteten og vreden. Vi lærer kort sagt at det er vigtigere at tage hensyn til andre end at tage hensyn til os selv.

Et par eksempler:

Christian er vokset op med en svagelig mor.

Henriks far var alkoholiker.

Pernilles far temperamentsfuld og voldelig.

Gittes mor ignorerede hende i ugevis, hvis hun var vred eller skuffet.

Malenes mor var så optaget af sit eget liv, at der ikke var plads til Malene.

Anders´ lillebror døde da han var 5 år og det fyldte hele moderens liv.

Carstens far rejste meget, så Carsten blev “manden” i familien, når han var væk.

Når vi som voksne indgår i parforholdet, så bliver vi ved med at gøre det vi har lært, fordi vi endnu ikke er bevidste om det. Det kan måske fungere i noget tid, den udkårne føler sig set og elsket, fordi al opmærksomheden er rettet mod hende. Med tiden bliver hun irriteret og mister måske gradvist respekten for sin mand. Til sidst kan hun ikke længere mærke kærligheden, fordi det er så uendelig svært at elske en man ikke kender!!

Manden ender med at være sin kone utro, fordi han savner et ligeværdigt modspil fra en kvinde, som står op for sig selv og er tydelig med sine behov og grænser.

Jeg møder forskellige variationer af denne problematik hver dag i min praksis. Der sker en skævvridning i magtfordelingen i forholdet. Al opmærksomheden ligger hos den ene part og begge er ved at få spat. Den ene har ufrivilligt så meget magt og den anden, fordi han eller hun ufrivilligt men i misforstået kærlighed, har givet magten over sit eget liv fra sig.

Kærligheden kan ikke holde til det og vi slider hinanden op.

Det eneste der er at gøre, er at få øje på hvordan magten er fordelt i forholdet, fordi det er første skridt til at gøre noget andet. Når vi forstår hvad vi gør og måske også hvorfor vi gør det (hvad var det vi lærte) så kan vi gøre noget andet. Det tager tid at om-kode gamle vaner, men det kan lade sig gøre og det er en lettelse. Det er vejen til at få kærligheden til at blomstre og vare hele livet, på den rigtig dejlige måde.

Held og lykke med kærligheden.