Er dine følelser besværlige?

Jeg kender det jo rigtig godt fra mig selv. Det gør nas at være ked af det og kan virke helt uoverskueligt at give los for smerten over at føle sig svigtet, forladt og ikke hørt og set. Måske tænker du ubevidst at det vil være meget nemmere, hvis du bare forsøger at ignorere, hvor ked af det du er, så går det nok over igen. Hvis bare du stikker hovedet i busken som en struds, så opdager smerten dig ikke og finder en anden at chikanere.

Jeg kan blive så spruttende rasende på nogen, men jeg tør ikke give los for min vrede, for tænk hvis vedkommende så også bliver sur og slår hånden af mig. Jeg tør ikke sætte mine grænser, for hvis jeg nu bliver afvist eller forladt.

Det går desværre bare ikke i længden, for følelser forsvinder først, når de er blevet udtrykt. Forestil dig du er sulten, men du tænker at hvis bare du tænker på noget andet, så går sulten over igen. Du kan aflede dig og lade som ingenting, men på et tidspunkt er du nødt til at få noget at spise eller tisse eller græde eller rase. Sådan er det med behov og følelser. De tager aldrig fejl og du har bare at lytte til dem. Der er ingen vej uden om.

Det smarte ved følelser er også at så længe de bliver udtrykt proportioneret med det der sker, så vil din reaktion i langt de fleste tilfælde få en god modtagelse. Det er langt værre når du har holdt dig tilbage så længe at du eksploderer i et inferno af vrede, snot og tårer eller hvis du have været så længe om at sætte din grænse at dine følelser er blevet kolde, så begynder det at blive rigtig uhensigtsmæssigt.

Det er altså ikke følelserne i sig selv den er gal med, men i langt højere grad et spørgsmål om hvordan du får udtrykt dem.

Alt det du ikke får sagt, skader din relation til de mennesker du ikke får meldt ud overfor. Et misforstået hensyn til deres følelser vil altid skade dine egne. Du vælger selv.

Vil du gerne blive bedre til at udtrykke hvem du er? Jeg hjælper dig hér.