Hvordan kan jeg være mig, uden at miste dig? – om at vælge sig selv i parforholdet

I løbet af vores barndom har vi alle i større eller mindre grad lært at lægge låg på visse dele af vores personlighed. Vores forældre har altså fremelsket nogen sider af os og samtidig ubevidst ”tvunget” os til at undertrykke de sider, som de havde svært ved at håndtere. Enten fordi de sider lignede egenskaber, vores forældre ikke brød sig om, hos sig selv eller fordi de ikke vidste hvordan de skulle håndtere dem. Det kan enten være vrede, en livlig seksualitet eller begejstret glæde. Det kan være sider, som vores forældre havde svært ved at leve med i sig selv, som eksempelvis sorg eller glæde. Vi bliver alle født med evnen til at udtrykke vores følelser, men i samværet med vores forældre lærte vi at undertrykke nogle af dem. Det sker helt per automatik og selvom vores forældre selvfølgelig har elsket os, så godt de nu kunne, så er det resultatet af barndommen i større eller mindre grad.

Når vi bliver voksne har vi lært at det er mere i orden at være eks. sjov og klog og smuk end det er at være hysterisk, ked af det eller doven. Med det ”værdisæt” indgår vi i parforholdet og de bliver med tiden vores største hæmsko. Vi bliver nemlig ubevidst ved med at synes at det ikke er i orden at være ked af … eller at blive vred over … eller at reagere sådan der på det der. Vi bliver bange for at hvis vi viser de sider af os (som vores forældre ikke kunne rumme) så bliver vi afvist eller i værste fald forladt. Vi har svært ved at acceptere os selv og dermed får vi også svært ved at acceptere hinanden, som dem vi er. Så starter konflikterne. For selvfølgelig er vi også nogen gange urimelige, barnlige, usikre, dovne, svage, kede af det og i tvivl.

Du er altså nødt til at rumme dig selv, som det hele mennesker du er, ellers får du aldrig fred eller kærlighed for den sags skyld. Det eneste sted at starte er hjemme hos dig selv. Giv dig det dine forældre ikke formåede. Elsk dig lige som du er, med alt hvad du er. Rum dig, forstå dig og giv dig omsorg. Kun du kan tage ansvar for dig, ingen anden kan påtage sig den opgave. Det interessante starter når du bliver bedre til at holde af dig, som du er, så bliver du også bedre til at rumme din partner, som den han/hun er og så kan kærligheden for alvor blomstre.

Held og lykke med kærligheden – til dig!