Hvis job er vigtigst?
I har sikkert talt om, hvordan jeres hverdag skal køre hjemme hos jer. Hvem henter hvornår og hvem gør hvad. Alligevel er det svært at komme uden om frustrationerne, når lille Thorvald igen er blevet syg i børnehaven og hvem skal så aflyse eftermiddagens møder og hente. Alligevel er der mange par, som har uendelig mange frustrationer omkring, hvis job er vigtigst og hvem skal prioritere familien, når begge gerne vil give den gas på arbejdet også.
Der er et par ting, som er vigtige at holde øje med her
· I skal på forhånd have aftalt nogen spilleregler, så I er forberedt på situationer som denne. Reglerne skal kunne bøjes, så I ikke begynder at fluekneppe.
· Husk at det tæller lige meget i familie regnestykket at passe børn, købe ind og lave mad, som det gør at tjene penge. Og omvendt. I bedrager begge på bedste vis, det skal I have tillid til.
· Sørg for at holde frustrationen hjemme. Det er ikke din partners skyld at Lillefisen er blevet syg. Betragt det er som en opgave, der skal løses, ikke andet. Det er i orden at brokke sig, men ikke at bebrejde.
· Lad være med at bære nag. Det er til tider benhårdt at være mor/far, kæreste, medarbejder, projektleder, husholder, kok. I har selv valgt det liv I lever og det betyder også at I kan lave det om, hvis ikke det hænger sammen. I er begge ansvarlige.
· Elsk hinanden for det I gør. Læg mærke til de ting, som BLIVER gjort og ikke så meget dem, som ikke bliver gjort. Husk din taknemmelighed.
God fornøjelse med både kærligheden og karrieren. Vil du have inspiration og mere viden om, hvordan du gør dit liv og dit parforhold endnu bedre? Deltag i min workshop Genfind Kærligheden. Vi starter 26. april Tilmeld dig hér.
Det er virkelig lærerig, inspirerende og interessant læsning – dejligt med nogle konrete råd og som i dette blogindlæg. Du ryger helt sikkert på min blogroll.
Hvis du har lyst til lidt grafisk og kreativ design inspiration så må du kikke forbi eyeswideopen.dk 🙂
Kære Camilla, Tak for din kommentar. Jeg elsker at røre, ramme og skubbe blidt til og måske også endda losse over skinnebenet, på den fede måde. Glæder mig du kunne bruge indlægget. Kærligst Katrine
Kære Katrine, “faldt” lide over din side 🙂
Interessant emne “par-ansvarlighed” vil jeg kalde det.
For i praksis anerkender vi ikke fuldt ud, at folk er anderledes end os selv. (måske også din erfaring).
Vi er fast opsat på at lave om på hinanden. Vi frustreres, vi stritter imod, og vi afviser hinandens forskelligheder. Vi forlanger, at menneskene i vores liv føler, tænker og opfører sig, som vi ville gøre det.
Og når de reagerer anderledes, hænger vi dem ud for det eller underkender dem; vi forsøger at »ordne« dem, når de i virkeligheden har brug for forståelse og opbakning; vi forsøger at forbedre dem, når de i virkeligheden har brug for accept, værdsættelse og tillid.
Kære Søren,
Tak for din kommentar og fordi du læser med.
Ja, du har fuldstændig ret. Vi bruger i parforholdet rigtig meget krudt på at forsøge at ændre hinanden og kæmpe for at overbevise hinanden om vores egen virkelighed.
Det er vigtigt at notere at vi ikke gør det af ond vilje, men fordi vi har lært at forskellighed er farligt og fordi vi slås for vores egen berettigelse.
Når vi hviler i os selv, så kan andre synes lige hvad de vil. Vi tager det ikke personligt, for vi kender vores eget værd. Når ikke det er på plads, så slår vi fra os og kritiserer andre, for at fremhæve os selv. Det slår mange parforhold i stykker. Desværre!
kærligst Katrine