Er du mor for dine yngre søskende?

Jeg passer min søsters 8 måneder gamle datter i dag (det er ikke hende på billedet) og det er så dejligt. Hun er sød og nem og køn og sikkert også klog og sjov og lige som hun skal være. Jeg elsker også min lillesøster meget højt og har et rigtig godt forhold til hende, hvis jeg selv skal sige det. Men jeg ER og bliver STOREsøster og hold nu kæft, hvor har jeg svært ved at lægge det fra mig.

Jeg skal bide mig HÅRDT i tungen, for ikke lige at komme med (velmenende og dog formanende) kommentarer. Give nogle virkelig gode råd, samt trække min overbevisning om, hvordan “man” er med børn ned over hovedet på hende.

· Er du sikker på at dine børn skal vaccineres?

· Hvis du nu lader være med at give ham mælk, så snotter han ikke så meget

· Ved du godt at der er virkelig meget sukker i frugtyoghurt?

· Jeg har givet dig noget salve med til hendes eksem på hånden, det skal nok tage det

· Tror du ikke det er for koldt for hende kun at sove med dynen på i barnevognen?

… og jeg kunne blive ved. Men jeg gør det ikke.

Jeg er nemlig dybt taknemmelig for at jeg får lov til at øve mig på hende, således at mine børn ikke slår hånden af mig, når de selv får børn og jeg bliver hende den irriterende mor/svigermor som blander sig i ALT og som lige skal give sit besyv med på vejen uanset om nogen vil høre det eller ej.

Jeg har altid skulle passe på min søster synes jeg. Også selvom hun ikke syntes det. Hvis der var nogen, der drillede hende i skolen, så smadrede jeg dem. Dengang hun fik et skrivebord ned over lilletåen, da løb jeg i bedste David Hasselhof stil ned ad gangen to the rescue og da vores forældre blev skilt og jeg var 11 og hun var 9 år, så skulle jeg passe på hende, mens vores far og mor var fyldt op af deres eget rod.

Men min søster har ikke brug for mig på samme måde mere og når hun har, så kan jeg være sikker på at hun nok skal ringe. Jeg skal altså lære at give slip og huske mig selv på, hvor pisse irriterende jeg selv ville synes det var, hvis nogen mente de skulle give mig “gode” råd uanset om jeg ville have dem eller ej.

Det slutter nu, blev der sagt!

Kærligst Katrine