Kommunikationens svære kunst

De fleste par synes at kommunikationen i parforholdet er en af deres største udfordringer. Især når de begynder i terapi opdager de, hvor meget de taler forbi hinanden og hvor lidt de i virkeligheden får hørt af det den anden siger. For slet ikke at tale om, hvor sjældent det sker at de overhovedet svarer på det, de bliver spurgt om, men hellere smider en anklage eller kritik tilbage, for at slippe for at forholde sig til det der bliver sagt.

Et er den åbenlyse overhøring et andet er når vi rent faktisk synes vi hører noget, som slet ikke er i overensstemmelse med det, der bliver sent af sted. Den vakse læser ved, at jeg tror på, at vi selv har et ansvar for det vi hører vores partner sige. Det betyder at når du synes din kone er kontrollerende, når du tror din mand aldrig hører efter, hvad du siger eller når du føler dig overset, ikke elsket eller respekteret. Når du føler dig forladt, alene eller intimideret, så har du selv et bidrag og dermed en indflydelse på, hvad det er, du oplever. Det siger nemlig noget om, hvad din far og mor har lært dig en gang – på godt og ondt.

Det er også den sværeste sandhed at se i øjnene og dermed tage ansvar for. Vi er så overbeviste om, at det vi oplever er selveste sandheden og at få den supertanker af en skude til at skifte kurs, kan se ud som en uoverskuelig proces. Men den kan lykkes. Den kan gøre os fri af gamle uhensigtsmæssige mønstre. Den kan gøre os fri af hinanden på en måde, så vi bliver i stand til at se og elske hinanden, som dem vi er, uden afhængighedens filter.

Det tager lidt tid at lære, men der er garanti for et lettere og sjove liv på den anden side.