Sådan holder I liv i kæresteriet

Den vakse læser ved at een af mine kæpheste handler om at holde liv i parforholdet inden I er gledet for langt fra hinanden og det er svært at finde tilbage. Du har sikkert allerede læst de først 20 artikler om, hvor vigtigt det er at prioritere kærestetid, tage i biografen, få børnene passet og tage på kro-ophold. Det er også rigtig fint, men at holde kontakten mellem jer ved lige skal helst være en hverdags-ting og behøver ikke nødvendigvis koste penge.

I kan f.eks.

· Mødes over dagens første kop kaffe, enten i sengen eller i køkkenet inden børnene skal op.

· Lave flere af de praktiske ting i huset frem for at ordne det hver for sig (og ja jeg mener hænge vasketøj op sammen)

· Have en fast løbeaftale søndag formiddag, hvor I ikke stormer afsted, men hvor der også er tid til at snakke, se på huse og kysse.

· Gå ovenpå og knalde mens børnene ser Disney Sjov fredag aften

· Følges ad i stedet for at skiftes til at gå med hunden.

· Blive siddende lidt længere over aftensmaden, når børnene er smuttet fra bordet.

· Mødes over en kop the eller et glas vin om eftermiddagen inden I skal igang med aftensmaden.

· Aftale en fast ugentlig aften, hvor det er forbudt at se fjernsyn eller arbejde, men tid til at tale sammen.

Så er der selvfølgelig den hurdle som handler om, hvorvidt I gider snakke sammen. Om du de fleste aftener er mere irriteret end opsat på intimitet. Om I overhovedet er i stand til at føre en samtale uden at blive uvenner. Om der er så meget lort skubbet ind under gulvtæppet at I ikke ved hvor i skal ende og begynde. Om I ikke aner hvad I skal tale om, fordi I er kommet så langt fra hinanden. Om I konstant har en eller anden uafsluttet konflikt kørende.

Det kan dræbe enhver lyst til nærhed og så er det om at råbe “vagt i gevær” for så skal der for alvor gøres noget inden I er ved begyndelsen til enden på jeres forhold.

God fornøjelse med kærligheden

Kærligst Katrine

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.