Alt det vi ikke får sagt – som lægger sig mellem os i parforholdet
I forbindelse med mit nye bog projekt om det gode parforhold, interviewede jeg forleden en af mine mandlige venner.
På spørgsmålet om hvad der er svært i et parforhold sagde han bl.a. at det var alle de usagte beskeder og budskaber hans kone sendte, som var svære for ham at opfange og forstå og som blev til konflikter. Han oplevede ofte i sit ægteskab at hans kone havde nogle forventninger til ting han skulle gøre, som for ham ikke var tydelige og som de så kom op og skændes over, når ikke han gjorde dem.
Vi kvinder har en rigtig dum tendens til at vores mænd skal gætte:
1) hvilke husarbejde vi synes det er nødvendigt at udføre hvordan og især hvornår
2) hvordan vi har det (du må da kunne se på mig, hvor ked af det/træt/vred jeg er)
3) hvornår vi trænger til lidt ekstra (massage, en middag i byen, at de tager over m børnene, en biograftur)
4) hvad vi ønsker os i gave eller netop ikke ønsker os
Mænd er ikke dumme, de har bare ikke, som mange af os kvinder, antennerne så meget ude, at de fornemmer de små vibrationer og stemningsskift hos andre mennesker.
Forestil dig at I kommer til middag hos nogle venner og i det øjeblik I træder ind ad døren kan du mærke at luften er tyk af konflikter. Mens jeres venner er i køkkenet og tilberede den sidste mad hvisker du til din mand: De er sørme uvenner i dag hva? Din mand svarer: Hvem?
Kald ham tykhovedet eller svagt opfattende eller hvad der passer dig (men vær opmærksom på at det ikke gavner kærligheden mellem jer). Jeg tror bare han bruger sit krudt på noget andet og det betyder at tingene skal siges mere direkte, hvis du vil have dine behov opfyldt.
Den generelle snak om hvordan vi har det, som jeg tror på er så vigtig i vores parforhold, for at forventningsafstemme, for at vide hvor hinanden er med vores tanker og følelser, er livsnødvendig for at bevare den gode kontakt imellem os. Den skal vi tage jævnligt og så tror jeg derudover det er super vigtigt at vi kommunikerer med hinanden i langt højere grad end mange af os tror er nødvendigt. Vi kan altså ikke regne med at få usagte behov opfyldt, så vi må have i tale sat hvad vi har af forestillinger, drømme, forventninger, behov og lyster.
Start allerede i dag og forbered dig på at nogen gange kan du få det som du vil have det, nogen gange vil du blive afvist, men mest af alt vil det give jer en bedre kontakt med hinanden og I vil aldrig være i tvivl om, hvor I er med hinanden og det gavner kærligheden.
Læs mere om hvordan I kan komme tættere på hinanden på www.axholm.com
Da min forlovede og jeg startede med at være sammen for år tilbage, havde han ét krav til mig. Han gad ikke alt det kvinde-halløj med at han skal gætte sig til hvad jeg vil have. Og selvom det er svært nogle gange, ikke at være pige-sur (som han kalder det) eller forvente at han ved ting jeg ikke har sagt, så ved jeg trods alt at det er sådan reglerne er. Og jeg bliver bare nødt til at mande mig op, og huske at han ikke kan vide noget jeg ikke har sagt. Og det har virkelig sparet os for mange konflikter herhjemme, fordi jeg har fået øjnene op for, hvor mange gange jeg forventer at han ved ting intuitivt.
Til gengæld har det ført et krav fra mig til ham, med sig: At han hører efter når jeg snakker 🙂