Fuldmåne og evnen til at modtage

Det er fuldmåne i dag, hvis du ikke lige vidste det. Jeg fik det af vide af min dygtige yogainstruktør til morgen. Ellers havde jeg aldrig gættet det, medmindre det er klart i aften og jeg kigger op mod månen. Jeg mærker nemlig ikke noget til hvordan månen står. Måske fordi jeg går for tidligt i seng, ikke er sensitiv nok, måske fordi månen ikke præger mig eller fordi jeg ikke er i træning.

Da jeg fik forklaringen på hvad der sker, når det er fuldmåne, gav det alligevel meget god mening og der er ingen tvivl om, at det er noget jeg skal øve mig på.

Solen står for det maskuline, for handlekraften, lyset og styrken. Månen derimod er det feminine, det tilbageholdne, kølige og modtagende. Der er ingen tvivl om at jeg bedst kender til de maskline egenskaber hos mig selv og jeg genkender det i mange kvinder. Vi er klar til at løse opgaven, have overblikket og stå ved vores meningers mod. De færreste af os er fra barnsben udstyret med troen på at bare det at være er godt nok. Næ vi har lært at vi skal yde, før vi kan nyde og vi skal gøre os fortjent til kærlighed og man kan først høste, når man har sået og hvad ved jeg.

Jeg vil bruge fuldmånen til at kigge indad. Belyse mine mørke sider og gøre mig klar til at modtage. Bare fordi jeg er mig og ingen anden. Jeg vil øve mig i at føle mig berettiget til den kærlighed jeg får og tro på at verden vil mig det godt. Altid! At der er en mening med det der sker og at jeg bare skal give slip (og ikke holde krampagtigt fast i et mønster, som ikke længere er virksomt for mig), for så kommer det jeg har brug for til mig.

Vil du være med?

Kærligst Katrine Axholm

Læs også: Kan man tale tingene ihjel?