Hey Sensuella, hvor sexy er du?

Hvor meget liv er der i din seksualitet? Hvor dejlig og attrået føler du dig? Kan du mærke din lyst og dit begær hver dag eller bare hver anden? Elsker du at flirte og svinge lidt med hofterne, når du går ned af gaden og kan mærke at mændene kigger efter dig? Føler du dig smuk, kvindelig og fuld af liv? Nyder du sex og tænker tit på, hvordan sex ville være med den eller den mand? Har du saftige fantasier og nyder du sex med dig selv?

Eller er der gået lidt for meget praktik og flade sko i den? Du er meget mere mor end sex-killing. Du har travlt med at rydde op og ikke med at lægge børnene i seng, så du kan få den for hårdt på køkkenbordet. Er du med tiden og moderskabet blevet leverpostejsfarvet og sex er mere pligt end noget, der fylder i dig hver dag? Du ville egentlig ønske du havde mere lyst, men du orker ikke rigtig at gøre noget ved det, for der er så meget andet. Desuden ville du ønske din mand ikke røg i et par udvaskede joggingbukser i det øjeblik han træder ind ad døren fra jobbet. I stedet for at sex blev et krav fra ham, kunne han da også lige gøre lidt ekstra for at vække dig, så i kan komme i gang igen. Det ville være nemmere, hvis han bare lige…

Så måske er det nemmere at tænde på ham den lækre ned fra salgsafdelingen, hvor du ikke skal vække en død til live igen eller have uddebatteret gamle konflikter, men hvor lysten kommer helt automatisk, fordi han har sådan nogle frække øjne. Men tøv en kende og tænk på at det er dig, der gør ham derhjemme til en sofakartoffel og ham fra salgsafdelingen til en frækkert. Fordi det er dine øjne, der ser og vurderer.

Din seksualitet er ikke som Pelargonierne i potterne på terrassen om sommeren, der kan nøjes med at få nippet de visne stængler af og få en sjat vand i tørre perioder. Den er heller ikke som Bonzai-træet, hvor eet forkert klip kan ødelægge hele resultatet. Men din seksualitet skal passes. Den kræver tid og den kræver åbenhed overfor dig og ham du dyrker sex med. Den kræver du er villig til at eksperimentere og udvikle dig i takt med at du udvikler dig i resten af dit liv. Nej du kan ikke lade det hele være op til din mand og vente på at han gør lige præcis det, som skal til for at tænde dig. Du har ansvaret for din seksualitet og for, hvor meget lir og liderlighed du vil have i dit liv.

Måske er det tid til at få øje på, hvad der forhindrer dig i at give den gas. Er du hæmmet, er sex noget gris, skammer du dig, har du glemt den side af dig selv, har I så mange konflikter liggende under gulvtæppet i dagligstuen at sex slet ikke er en mulighed? Der er mange grunde til at du ikke udlever den side af dig og kun du kan tage hånd om den og åbne døren til det fantastiske liv og uvurderlige energi, der ligger i at leve din seksualitet ud.

God sex og god weekend

Kærligst Katrine Axholm

Vil du tættere på dig selv og på din mand? Meld dig til min en-dags workshop søndag den 3. december kl 10-16 i Hørsholm. Læs meget mere om workshoppen og meld dig til hér.

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.