Hvornår har du sidst serviceret dig selv?

Du er sikkert en af de kvinder, som har et højt energiniveau og en høj standard for, hvem du vil være som mor, kone, medarbejder/chef, veninde og alt det andet. Du gør dig umage for at yde dit bedste og hele tiden udvikle dig, handle, gøre bedre og servicere.

Du smører madpakker, sender børn afsted, ryder hjemmet, påtager dig opgaver på jobbet, køber ind til lækker mad, ordner vasketøjet, laver mad, hjælper børnene med lektier, kysser din mand og læser dagens avis. Måske har du nogen gange tendens til at falde lidt i offer-suppen og synes du gør enormt meget, men hvor meget er det lige at de andre gør for dig. Om man må spørge!

Det du skal være opmærksom på er at det dig, der sætter standarden for hvem du vil være og hvor meget du skal nå og yde. Det betyder også at det kun er dig, der kan dreje på knapperne og skrue ned for dine egne forventninger til dig. Ligesom i flyet, hvor du skal tage iltmasken på, før du hjælper andre. Det gælder også i hverdagen.

Tag dig af dig, for det gør ingen andre. Ikke fordi de ikke vil, men fordi de ikke kan give dig noget, du ikke giver dig selv. Omsorg, kærlighed, rummelighed, tid, plads og anderkendelse.

Kan du huske hvornår du sidst har gjort noget godt for dig selv. Bevares, du får måske en ansigtsbehandling hvert halve år, du går i fitness centret to gange om ugen og presser dig selv til det yderste. Men hvornår har du gjort noget for dig, ikke fordi du er nødt til det for at tabe dig, fjerne hårvækst eller få farvet hårbunden, men af rendyrket kærlighed til dig selv?

· tag et langt bad og smør dig ind i olie. Nyd din krop.

· se dig selv i spejlet og fortæl dig selv, at du elsker dig

· smæk fødderne op og lad vasketøjet ligge

· tag en stund ud af hverdagen kun til dig

· flirt for din egen fornøjelses skyld

· meld dig til et kursus eller en workshop, som kan berige dit indre liv

· mærk dig, nyd dig, elsk dig

Forestil dig hvor meget mere du kan være og yde, når du selv er fyldt op. Hvis du er kørt flad på batterierne og ikke har noget overskud, så har du ikke noget af give ud af. Det er ligesom med børneopdragelse: du kan ikke give dine børn noget du ikke selv kan. Det giver måske mening til at din selvkærlighed ikke kun er til gavn for dig selv, men også for din mand fordi du bliver lækker og attraktiv, når du passer på dig. Du vil også være en formidabelt forbillede for dine børn og måden de vil opleve sig selv, når de bliver voksne.

Det kan man da vist kalde 3 fluer med et smæk i en hverdag, hvor der er mere plads til DIG.

Vil du lære dig selv endnu bedre at kende?

Meld dig til min e-dags workshop “Elsk dit parforhold” søndag den 3. december kl 10-16 i Hørhsholm.

Læs meget mere om workshoppen og meld dig til hér

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.