Bliver jeg nogensinde gode venner med min røv i et par jeans?

I går mødte jeg min lækre veninde i en butik, hvor ekspedienterne fløj omkring hende, fordi hun lægger kassen, når hun shopper. Hun prøvede et par shorts mens vi sludrede og så gik vi lige i kollektivt bro over, hvor store lår man får, når bukserne har sidelommer!!!

Jeg havde selv lige været inde og prøve et par meget smukke grå jeans i en anden butik. Mens jeg stod og kampsvedte i prøverummet, forsøgte jeg også at tage et billede af min røv med min iPhone for at sende det til min mand. Rakte krampagtigt ud efter hjælp, fordi jeg ved at han ville synes, at min røv så skøn ud og lige til at klaske i. Han ville måske endda overveje at have den siddende som baggrund på sin telefon. Jeg er jo erotisk buttet, som han siger, for at drille mig. Jeg er faktisk ikke buttet, kun meget lidt måske, men min røv fylder dog noget. Helt tilpas synes han.

Det lykkedes ikke med det billede, og jeg blev aldrig gode venner med min røv i de jeans. Pis også!

Samtidig tænker jeg: Hvor er det latterligt. Jeg er snart 40 for helvede, hvordan kan jeg forvente at min røv skal ligne en 20 årig fotomodels? Hvad er det jeg forestiller mig? Måske vil jeg ikke acceptere at jeg ser ud som jeg gør og bliver derfor ved med at lede med lys og lygte efter lige netop de bukser, som kan få min røv til at se ud, som jeg synes den skal? Hvad er mon lige succesraten for det?

Hvis du vil se min “store” røv i levende live, så har du muligheden i aften i Odense, der holder jeg nemlig foredrag om dit fantastiske parforhold i Kulturmaskinen kl 20. Parforhold, det ved jeg nemlig noget om og der kan det rent faktisk betale sig at gøre noget for sagen. Modsat røven, den kan højest strammes op.

PS. Efter en længere sms korrespondance med min veninde, hvor vi blev enige om, at vi var fjollede og faktisk ret lækre med lår og røv og det hele, strøg jeg ned og købte de jeans. Måske bliver jeg gode venner med min røv alligevel.

Læs også: Ak, de hængebryster…