Hvor rummelig er du?

Hvis du skal være helt ærlig, hvor rummelig synes du så selv, du er overfor din partner?

Er det f.eks. i orden at:

· Han dyrker sport midt i spisetiden?

· Ikke altid gider tager opvasken, når det er hendes tur?

·Insisterer på at du skal med til påskefrokost hos svigermekanikken, når du faktisk ikke gider?

· Have venner af modsat køn?

· Opdrage børnene på sin måde, som er anderledes end din?

· Rejse alene?

· Have kontakt med ekskærester?

· Holde fast i at et aftensmåltid SKAL indeholde kød/grønt?

· Vil se porno?

Listen er uendelig og du har helt sikkert også dine no-fucking-ways. Det du skal vide er bare at jo mere du siger nej og ikke vil acceptere noget, som er værdifuldt for din partner, jo mere skubber du ham/hende væk.

Hvis ikke vi har rum til at være dem vi er, med alt hvad vi er, så vil kærligheden langsomt dø, for ingen kan holde ud at blive begrænset.

Det du kan gøre i stedet for, er at fortælle, hvad det gør ved dig, at din partner gør, som han/hun gør eks.

· Jeg savner dig i familien, når du spiller fodbold tre gange om ugen midt i spisetiden. Er der mon mulighed for at du kan spille bare een af gangene på et andet tidspunkt, så vi kan være sammen dér?

· Jeg har virkelig svært ved at rumme at du ser porno om aftenen, for jeg bliver usikker og får følelsen af, at jeg ikke er nok for dig og at du hellere vil det end mig. Jeg ved godt du ikke har det sådan, men det ville betyde meget for mig, hvis vi to kunne eksperimentere eller nusse lidt i stedet for.

· Jeg ved godt du ikke gider 8 timers påskefrokost med hele min pukkeltryggede, men det betyder meget for mig at du er der og det hjælper faktisk også mig igennem. Jeg vil gerne gøre noget for dig også til gengæld.

· Når du har kontakt med din ekskæreste, så bliver jeg bange for at miste dig. Jeg har ekstra meget brug for at du bekræfter mig i at det gør jeg ikke, eller tager mig med en dag, hvis du har lyst. Jeg skal bare vide at du er her hos mig og at jeg kan stole på dig.

Om han / hun vælger at lytte til dig er jo helt deres sag og bliver du afvist, så må du forholde dig til om du kan leve med det.

Et er sikkert: pres avler modpres, og det får ingen af jer noget ud af, og kærligheden kan ikke blomstre.

Læs også: Hvor voksen er du?