Derfor skal du blive, til du er blevet klogere (og helst også længere)!

Jeg vil også gerne slå et slag for alle dem, som bliver i deres parforhold og gerne vil arbejde for at udvikle det, fremfor bare at skride når det bliver svært, kedeligt eller de synes de har gjort hvad de kunne (hvad de sjældent har).

Jeg har dagligt klienter i min praksis som har det rigtig svært i deres forhold men som gerne vil kærligheden og familien. Også selvom det er et spørgsmål om en proces, som måske varer et år og som med mindre styrke vil fortsætte resten af livet. Ofte kommer de første gang og har meget fokus på alt det de synes deres partner gør galt, alle de behov de ikke får dækket eller områder, hvor de ikke føler sig set og hørt og elsket.

Når vi arbejder med problematikkerne dukker der altid noget nyt op. Noget som giver rigtig meget mening, men som de ikke kan få øje på selv. Det kan være at kvinden opdager at hun ikke har været særlig tydelig med sine behov og ikke har fået sat sine grænser på en sådan måde at de er blevet respekteret. Hun har måske været så optaget af det hun ikke fik, at hun glemte at værdsætte sin mands måde at elske hende på. Måske har de aldrig været gode til at tale om deres følelser og derfor har de ikke kunne skabe den nærhed, som er selve energien i kærligheden. Måske har manden følt sig så utilstrækkelig i hjemmet at han over årene er begyndt at arbejde mere og mere i stedet for at gribe fat i sin kone og gøre noget ved det.

Der er mange symptomer på at vi har det svært med kærligheden, men det handler altid, for os alle sammen, om at vi ikke er tydelige med vores behov og vores grænser og at vi ikke er villige til at tage ansvaret for at ALT hvad der sker i vores parforhold har vi selv et bidrag til. Dit liv er hvad du gør det til.

Det er også de færreste som når til den dybe og hengivne kærlighed man kun kan opnå, når man har været sammen i mange år og har været alt det igennem, som livet nu udsætter een for. Når man sammen har svævet på den lyserøde sky og været helt nede og suge grundvand, så er kærligheden så stærk at man ikke kan ønske sig noget andet sted på jorden, man har lyst til at være, en sammen med den man elsker.

Min pointe er at jeg ikke synes man skal gå, før man har opdaget og taget ansvar for det bidrag man selv har leveret på godt og ondt. Ellers fortsætter man sit liv i uvidenhed og lur mig om ikke man følelsesmæssigt ender samme sted igen.