Om at sætte kærligheden fri og leve med utroskab

Jeg er blevet opfordret til at skrive noget mere om at kunne sætte sin partner så meget fri, at man kan leve sammen i et forhold fyldt med kærlighed og med plads til eksempelvis utroskab.

Det handler ikke om at give carte blanche til at give den gas og knalde damer (eller mænd) men i langt højere grad at opnå en fred med først og fremmest sig selv og derfor også med sin partner. Når du bliver i stand til at elske dig selv med alt hvad du er så vil du også kunne rumme din partner og alle hans særheder. Det bliver lige meget om han aldrig lukker undertøjsskuffen efter sig eller partout skræver hen over skraldespanden, når han skal ud af døren om morgenen, selvom du har sat den netop dér for at han skulle tage den med.

Det er altså et spørgsmål om at kunne rumme sin partner som den han er, med alt hvad han er og det kan vi først, når vi elsker os selv. Jeg mener ikke jubelglad idioti og evig harmoni, for du skal i allerhøjeste grad forholde dig til ham. Konflikter er helt naturlige og sunde, det er spørgsmålet om hvordan I forholder jer til dem og tackler dem, som gør hele forskellen.

Du skal væk fra kritikken, irettesættelserne og frem med følelserne på en måde, så han ved hvem du er og hvad det han gør, gør ved dig.

Kort sagt:

· Stiller du høje krav til dig selv vil du også stille dem til din mand. Når du lærer at holde mere af dig, vil du også nemmere kunne rumme ham

· Utroskab er ikke personligt ment. Det kan handle om jeres parforhold, men gør det ikke nødvendigvis

· Når du lærer ikke længere at gøre dig afhængig af at få bekræftet dit værd ude i verden, så er det ikke så vigtigt hvad din mand foretager sig, når ikke han er sammen med dig, så længe han er nærværende og viser dig sin kærlighed, når I er det.

Der er mange elementer i det at elske hinanden som dem man er og handler ikke kun om utroskab. Det handler om at dyrke den ultimative kærlighed, som kun kan opstår når vi kan elske hinanden med alt hvad vi er.

Fortsættelse følger…