Mænd kommer til Katrine Axholm. Her er, hvad de kæmper med. Kronik fra Berlingske Tidende

Kronik fra Berlingske Tidende 12. januar 2025.

Læs kronikken direkte hos Berlingske HER

Jeg har haft hundredvis af samtaler med mænd gennem årene.

De har siddet i stolen i min parterapipraksis og deltaget i mine gruppeforløb, og de har alle bakset med, hvad vil det sige at være mand, far, ægtemand og menneske i dagens Danmark?

Her kommer de hovedudfordringer, jeg oplever går igen hos den moderne mand.

Hvordan kan jeg være en anderledes far, end ham jeg selv er vokset op med, og hvordan når jeg mine egne mål, uden at det går ud over min familie?

Voksne mænd i dag står på skuldrene af deres egne fædre, som oftest var hovedforsørger i familien, og som sjældent deltog på lige fod i børneopdragelsen og samværet med børnene. Mange voksne mænd er vokset op med fædre, som var fraværende enten fysisk, mentalt og oftest følelsesmæssigt.

Det har været svært for dem at finde gode mandlige forbilleder, de kunne spejle sig i, hvis de gerne ville gøre noget andet end deres egen far. De kunne af gode grunde ikke lære at være mand og far af deres mor.

Mændene spørger sig selv:
Hvordan kan jeg opdrage mine børn til at blive duelige voksne med gode værdier, men uden at misbruge min magt som den voksne og uden at skælde ud eller afstraffe, som jeg selv er blevet det?

Hvordan sørger jeg for, at mine børn bliver selvstændige, stærke og samtidig omsorgsfulde borgere, som tager del i samfundet, og som også er gode til at skabe sig et godt liv for sig selv og deres familie?

Mænds evne til at være målrettede, have tunnelsyn og snuden i sporet har opfundet mangt og meget gennem tiden.

I dag forventes det af både mændene selv og af deres koner og kærester, at de deltager mere i familien. Det er til gavn for både børn og voksne, at far er til stede og er nærværende på lige fod med mor.

Men måske betaler mændene en pris i forhold til det, de gerne vil opnå på andre områder af deres liv. Det kan være med karrieren, sporten eller tid med venner og individuelle eventyr.

Nutidens maskulinitet
Hvordan vælger jeg, hvornår det er o.k. at forfølge mine egne mål, og hvornår det er vigtigt at sætte familien først og dermed afstå fra noget af det, jeg selv gerne vil?

Hvordan holder jeg fast i min maskulinitet uden at være dominerende eller krænkende?

Mænd er opdraget af kvinder både i hjemmet af deres mor, men også af kvinder i daginstitutioner og skoler, hvor de har lært at sidde stille og skrue ned for aggressionen.

Samtidig har de været en del af et hierarki blandt andre drenge, både i skolegården og på fodboldbanen, hvor man ikke skulle pibe eller vise svaghed.

Mændene er altså vokset op i spændingsfeltet mellem at leve op til de vigtige kvinder i deres opvækst på den ene side og til andre mænd og billedet af det maskuline på den anden.

Så mange mænd er i tvivl. Hvem skal jeg være, hvordan skal jeg være, og kan jeg overhovedet genkende mig selv, hvis jeg tilpasser mig for meget?

Hvordan er jeg både en maskulin mand, men uden at være krænkende eller grænseoverskridende? Er det o.k., hvis jeg viser mine sårbare følelser, eller er det at vise svaghed?

For der er jo også de andre mænd, vennerne og på jobbet. Kan jeg fortælle om det, jeg synes er svært i livet til mine venner, eller vil de se ned på mig og måske endda miste respekten for mig?

Kan jeg dele mine tanker og min usikkerheder, eller mister jeg anseelse? Og værst tænkeligt af alt: At de trækker sig fra mig, og jeg ikke længere er en del af gruppen.

Mange mænd er usikre på, hvordan de skal være sammen med kvinder, for de vil ikke overskride kvindernes grænser, så hvordan kan de nærme sig og tage styring på den helt rigtige, sexede måde, så kvinderne får lyst til at give sig hen til det maskuline?

De vil ikke fremstå som tøffelhelte og som mænd, der aldrig kommer ud af »the friend zone«, men på den anden side heller ikke virke, som om de er den sidste patriarkalske ronkedor fra 1950erne. Så hvor ligger balancen?

Hvordan er jeg en god og moderne leder?
Mange af de mænd, som i dag sidder i lederstillinger, har selv været ansat under en leder, som var sig sin magt bevidst, som styrede fra toppen og ikke var optaget af, hvad medarbejderne måtte synes om hans lederskab.

Så hvordan kan man være en inddragende leder og samtidig være bannerfører og vise vejen for sine medarbejdere på en ordentlig og respektfuld måde?

Hvordan kan man gå forrest, være autentisk, stå inde for sig selv og tage ansvar uden at miste sine medarbejderes respekt?

Ingen gider at være en blødsøden leder, som ikke kan sætte foden ned og tage sit lederskab på sig, når det gælder, og alle ved efterhånden, at en hård og dominerende leder ingen vegne kommer i en velfungerende virksomhed.

Mændene vil forandringen
Med de mænd, som har deltaget i mine gruppeforløb og siddet i min praksis, har jeg set nysgerrighed, udvikling og sult efter at skabe en individuel maskulinitet.

Tidligere var det maskuline forbundet med ikke at være i kontakt med sine følelser, at være handlingsorienteret, fysisk stærk og målrettet i sin karriere.

Jeg oplever, at mange mænd i disse år udvider billedet af, hvad det vil sige at være en maskulin mand. At det er vigtigere at være i balance og passe på sig selv end nødvendigvis at præstere, så alle dem omkring kan se hvor dygtig og succesrig, man er.

Langt flere mænd ser det ikke længere som en falliterklæring at søge hjælp, når livet bliver svært. At det at være mand kan have mange facetter, og de ikke vil ligge under for et gammeldags og begrænsende mandebillede af manden som den ensomme ulv, som går i hulen og klarer sine udfordringer selv.

Jeg ser mænd, som vil forandringen og nuanceringen af det at være mand. Mænd, som insisterer på at være nærværende fædre, på at de vil have sig selv med, også når det kommer til karriere og til at vælge det, som føles rigtigt for dem. På alle områder af deres liv.

De mænd, som i dag er ved at stifte familie, er i mange tilfælde vokset op med fædre, som allerede har gjort sig nogle tanker om, hvad det vil sige at være far. De har lært, at det også er maskulint at vise sårbarhed.
De ved, at integritet og tydelighed er vejen frem til den gode kommunikation og til at føle sig mere ligeværdig med deres partner. De ved, at nærhed kun bliver skabt, når vi tør lade en anden komme helt tæt på alt det, vi er. Det gode, det sårbare, det stærke, forsvarsmekanismerne og alt det andet, vi alle indeholder.

Mænd vil vise følelser. Alle følelser. Der er ikke forskel på kvinder og mænd, når det kommer til mængden af følelser.

Det er langt mere kulturelt betinget, at mænd har lært, at det er svagt at vise, når man er ked af det, i tvivl eller bange for at blive forladt – og det er heldigvis for os alle ved at ændre sig.

Så det er yngre generationer ikke så bekymrede for. Med al den diversitet, der kommer til udtryk i disse år, nysgerrigheden på det individuelle og mænd, der spejler sig i andre mænd, som ikke er bange for at stå frem med at være dem, de er, baner vejen for et nyt mandebillede. Et langt mere nuanceret billede af, hvad der gør en rigtig mand.

For sådan én vil mænd jo gerne være. At være en forkert mand, lyder i hvert fald ikke særlig attraktivt.

Jeg ser mænd være så fint på vej, og det glæder mig at se dem folde sig ud og udvide vores opfattelse af, hvem de kan være. Til glæde for sig selv, deres kvinder (eller mænd) og ikke mindst for deres børn og de kommende generationer.

Både sønnerne og døtrene vil stå på skuldrene af dem og bygge videre på den menneskelige udvikling. Jeg tror på, at det er derfor, vi er her.
Katrine Axholm er parterapeut, forfatter og radiovært

PS Vil du lære mere om min udviklingsworkshop for mænd, så skal du læse med HER.