Min langtidsholdbare kærlighed

Vi har kobberbryllup i dag min mand og jeg. 12 ½ års ægteskab. 15 års kæresteri og vi har kendt hinanden i 20 år. Smugstartede lidt på kæresteriet i slut 80´erne.

I min vennekreds er 15 år et langt forhold. Vi hører til veteranerne, ikke bare i tid sammen, men også fordi vi stadig har det så godt, som vi har det.

Vi har ved den søde grød haft vores udfordringer, og jeg har mere end én gang tænkt at han kunne rende mig i røven, for nu pakker jeg sydfrugterne og skrider. Jeg har også for alvor over længere tid overvejet om det mon holdt med os. Om det ville være bedre for mig hvis jeg gik min vej. Jeg savnede nærhed. Jeg synes vi skændtes mere end vi var kærlige. Jeg var startet på min uddannelse til psykoterapeut og havde jo set ”lyset” og var meget fortørnet over at han ikke mente han skulle med samme vej. Jeg mente jeg var mere rigtig end han.

Han kunne være gået én af alle de gange jeg i al min afmagt og usikkerhed svinede ham til verbalt. Jeg kunne være gået en af de utallige gange, hvor han trak sig væk fra mig, og jeg følte mig som det mest ensomme menneske i hele verden.

Men vi blev alligevel hængende. Fordi vi begge allerinderst inde har en følelse af at høre sammen, fordi vi har en lang historie og fordi vi har to dejlige børn sammen, som stadig er beviset på vores dybe kærlighed. Når jeg kigger på dem så ved jeg at jeg hører til hos dem og hos ham.

Nogle gange føles forholdet som at skubbe vand op ad en bakke og så er det jeg tænker på, hvad det er vi gør rigtigt han og jeg.

· Vi har en helt grundlæggende respekt for hinanden som mennesker. Selvom jeg af og til synes at det han gør anderledes end jeg, er så stjerne irriterende, så ved jeg at det er en del af pakken, hvor jeg også beundrer hans vid, hans humor, hans håndværkerevner og hans måde at elske mig på.

· Vi tager ansvar for os selv og dermed også for hinanden og vores fælles liv med børnene. Han har lært mig vigtigheden af at sige undskyld. At det er en befrielse at tage mine fejl og mangler og klodsethed på mig og give ham en lodret undskyldning, når jeg har gjort i nælderne. Jeg har lært ham at når han fortæller mig hvem han er, så kan jeg elske ham.

· Vi har den samme form for humor og ikke at jeg tror det er et must, men jeg sætter dagligt stor pris på vores efterhånden mange interne jokes, hvor jeg kun behøver at sige et ord eller en lyd og så ved han lige præcis hvad jeg mener og griner.

· Vi stoler på hinanden og har stor tillid til vores kærlighed. Et er at være hinanden tro et andet er, at jeg med sikkerhed ved at han er der for mig, også når det brænder på. Jeg ved at han vil støtte mig og passe på mig, også på de tidspunkter, hvor han vil synes det er svært at være der for mig. Jeg ville ikke gå fra ham , hvis han var mig utro, jeg har lidt svært ved at forestille mig, det ikke kommer til at ske på et eller andet tidspunkt i vores forhold og det vil ikke skille os ad, hvis det står til mig.

· Vi kan få hverdagen til at fungere, fordi vi melder ud. Jeg ved, hvor jeg har ham, hvordan han har det, og jeg har tillid til, at han siger til og fra på en måde, så han kan være sammen med mig, og det samme gør jeg. Der er plads til os begge to, som dem vi er.

· Vi har fundamentet i orden. Vi er i de store linier enige om hvordan vores fælles liv skal være. Vi sætter pris på mange af de samme ting i livet og har de samme fælles mål for fremtiden, så vi ikke behøver ligge og slås om dem hel tiden.

· Vi har en lang historie sammen. Halvdelen af vores liv faktisk og det betyder meget for trygheden imellem os, at vi har kendt hinandens bedsteforældre og fulgt hinanden op gennem årene. Vi har mange erfaringer og har udviklet os meget sammen (jeg sender her en personlig tak til de forskellige terapeuter, som har hjulpet os gennem tiden).

Jeg tror på os og skulle vi en dag vælge at gå fra hinanden, så ved jeg at vi har prøvet al det vi kunne for at finde ud af det sammen. Vi har sagt det der skulle siges og gjort det der skulle gøres for at vi kunne bevare kærligheden.

Der er ikke nogen anden mand på denne jord, som jeg har lyst til at blive gammel med end ham.