Lækre mænd og nøgne damer
Jeg synes det kan være meget svært at beskrive, hvad der gør en mand lækker. Jo jeg kan godt sætte en masse ord på en smækker krop, dejlige øjne eller en god røv, men rent faktisk at beskrive hvad der gør den ene mere attraktiv end den anden er svært at formulere. Jeg ved bare at jeg aldrig er i tvivl om hvorvidt han er et go eller et no-go.
Det siges at vi altid, når vi møder en af det modsatte køn, tjekker ud om det kunne være en mulig partner eller om det slet ikke skal være.
Hvis jeg sendte dig ind i et lokale med 100 mænd, så ville jeg sætte en god middag på højkant om at du, efter fem minutter ville kunne frasortere en gruppe med de mest attraktive. Du ville instinktivt vide det. Har jeg ret?
Nogen tror på at vi bruger vores lugtesans til at vælge dem, som kunne blive potentielle partnere. Man siger at hvis vores dna ligner hinanden for meget, så kan vi ikke lide hinandens lugt. Meget smart træk dér fra naturens side, da vi jo ellers ville lave mærkelige børn.
Har du nogensinde mødt en lækker mand, hvor du umiddelbart tænkte ”Mmm”, men når du så lugtede til ham så tænkte du ”Ellers tak!”? Jeg har!
Og så til de bare damer: Jeg har nogle gange (ej ok mange gange) tænkt at hold nu fest i egen trusse, hvor er mange mænd bare nemme. Der skal et par gode nødder i en stram t-shirt, så er de glade. Man kan ikke modsat forestille sig at hvis en mand kom gående ned ad gaden i et par hvide gennemsigtige shorts, så ville kvinderne sukke og synes at det var labert.
Ok så vi ved altså hvad vi tænder på og nogen (læs: jeg) bruger mere krudt på det end andre. Det kan til gengæld være svært at beskrive hvad der er attraktivt, men vi er aldrig i tvivl, når vi møder det. Om vi så vil have sex eller ligefrem indgå et forhold med vedkommende er en anden historie. Jeg taler her rendyrket tiltrækning, ligegyldighed eller frastødning.
Spørgsmålet er hvorfor vi kvinder ofte synes vi er mere forfinede og nuancerede i vores valg end mænd er. Der skal altså mere end en stor bule i bukserne til at vi springer på. Jeg siger hermed ikke at et par gode kasser kan alverdens heteroseksuelle tissemænd til at stå ret, men jeg håber du er med mig.
Måske er det rendyrket biologi. Mænd skal have spredt deres arvemateriale så meget som muligt og vi kvinder vil gerne have en mand, som kan beskytte os mod vilde dyr og som vi kan regne med kommer hjem til hulen hver aften.
Mænd ser derfor ubevidst efter kvinder, der kan brødføde deres børn (er det mon her de gode kasser og de fødedygtige hofter kommer ind i billedet?) og vi kvinder er nødt til at være en anelse mere nuancerede, for at kunne lure om ham den sexede hulemand nu også har tænkt sig at jage vildt og bringe det hjem til jordhulen om 10 år. Hvad tror du?
Responses