Katrine Axholm advarer mod det sexløse parforhold – sex giver mænd adgang til deres følelser – kronik fra Berlingske Tidende

Kronik fra Berlingske Tidende 15. november 2024

Læs kronikken direkte i Berlingske HER.

 

Katrine Axholm advarer mod det sexløse parforhold. Sex giver mænd adgang til deres følelser

 

Når mænd bliver fyret, mister en forælder, går ned med stress, har et barn, som ikke trives, får en depression eller bliver forladt af deres kone, vil de ofte dulme smerten fremfor at søge hjælp og komme stærkere videre, skriver Katrine Axholm.

 

Der har været meget debat om berettigelsen af kvinders oplevelse af et metal load i familien, altså at kvinden stadig i 2024 tager sig af hovedparten og har overblikket af aktiviteterne i familien, og at den ulighed belaster hende og dermed forholdet. 

 

Men hvad med mændene? Lever de det lette liv, hvor den største belastning handler om, hvorvidt de får afkrydset alle punkterne på konens to-do liste?

 

Som kvinde, mor og parterapeut gennem 20 år har jeg haft mange hundrede samtaler med par blandt andet om fordelingen af de praktiske opgaver i hjemmet, og jeg kan kun støtte op om debatten omkring kvinders mental load. 

 

Der er stadig en ulighed i fordelingen af ansvaret og det er stadig i langt de fleste familier kvinderne, som tager sig af hovedparten af de huslige opgaver. Både planlægningen og udførelsen. Det er også min oplevelse, at der er forandring på vej på det område.

Mænd vil i højere grad end tidligere deltage i familien og den forandring er velkommen, nødvendig og tiltrængt og til gavn for alle.

Gennem mine mange samtaler, også med mænd i individuel terapi og gennem mine gruppeforløb, ser jeg en tendens hos mænd, som jeg også synes fortjener en stemme i debatten. 

 

Mænd oplever nemlig også en byrde i parforholdet og familien, blot på nogle andre områder, og den byrde har en betydning for, hvordan de trives – eller netop det modsatte – i deres eget liv, men også i deres vigtige relationer som ægtefæller og fædre.

 

Her er der altså ikke nødvendigvis tale om et mental load, men i højere grad om de byrder, som mænd oplever ved at leve i en familie med de forpligtelser og det ansvar, som hører til.

 

Voksne mænd, der i dag har en familie, er vokset op i en tid, et konkurrencesamfund og en kultur, hvor mænd har en fast defineret plads, en rolle de skal udfylde og et ansvar i familien. 

 

De oplever, at de skal være hovedforsørger, og det gælder også selvom deres ægtefælle har en indtægt. Det er altså ikke nødvendigvis sådan, at de reelt tjener alle pengene til familien, men de har en oplevelse af at have hovedansvaret for familiens overlevelse. 

 

Byrden er derfor, at de ikke må miste deres job, og at de skal tjene nok penge til, at familien kan leve et trygt og komfortabelt liv. Det ligger helt biologisk i dem, at de er familiens beskytter.

 

De mænd som i dag har hjemmeboende børn, står på skuldrene af deres egne fædre, som traditionelt set var forsørgeren i familien. Det er altså det forbillede, mændene er vokset op med, og som de skal tage en bevidst og reflekteret valg om at ville forandre. 

 

De skal ville gøre noget andet, for ellers gør de, som de har lært af deres egne fædre. Det samme gør i øvrigt kvinderne med deres mødre. At have en oplevelse af, at man som mand i familien har det største ansvar for at forsørge, bliver en belastning, også selvom han ikke er alene om at tjene pengene. Det er mere en grundlæggende følelse i ham.

 

Vil han ændre oplevelsen af, at være den eneste beskytter i familien, skal han være bevidst om, at det er sådan han ser sin rolle og han skal opleve, at han reelt har et valg om at gøre noget andet. Den beslutning er ikke op til manden alene, den skal tages sammen med hans kæreste eller kone. De skal have en snak eller flere om, hvilke værdier, de lever efter. 

 

De skal stille sig selv spørgsmålet: Hvad er vigtigt for os i denne her familie? Hvad skal der til, for at vi kan leve et liv i overensstemmelse med vores værdier? Der skal træffes valg og handles for at skabe forandring og det skal gøres samstemmende.

 

De selvsamme mænd er også vokset op med et billede af, hvordan man er mand. Med deres egen far som forbillede, men også fordi vi lever i et samfund, hvor mænd har lært, at det er vigtigt at skabe succes. Det betyder, at de skal præstere. 

 

De skal være dygtige og have styr på deres liv. Økonomisk og i forhold til andre mænd. Det er derfor vigtigt for mange af dem at gøre karriere, skabe rammerne for et vellykket liv og gøre det godt på alle parametre.

 

Når tilværelsen så ikke arter sig, som de kunne ønske sig, kommer de til kort, fordi de ikke vil vise svaghed. De har ikke værktøjet til at håndtere en krise, for det, de kender, er at arbejde hårdt, være løsningsorienterede, undertrykke deres følelser og være handlekraftige – og det er ikke altid det, der skal til, når livet er svært.

 

Når mænd bliver fyret, mister en forælder, går ned med stress, har et barn, som ikke trives, får en depression eller bliver forladt af deres kone, vil de ofte dulme smerten fremfor at søge hjælp eller bearbejde sorgen og komme stærkere videre.

 

Mændene har altså en byrde, som handler om at præstere og leve op til det gode og succesfulde liv og de har i mange tilfælde ikke værktøjet til at håndtere kriser og modgang. Derfor viser statistikker også at mænd oftere føler sig ensomme, i flere tilfælde ryger ud i misbrug eller griber til vold, når de har det svært og livet presser dem tilstrækkeligt meget.

 

De mænd, som måler sig selv på ydre succes, har også i særlig grad brug for ydre anerkendelse, fra deres chef, deres venner og fra deres kone. Anerkendelse fra det menneske, som er tættest på, må meget gerne komme i form af sex, fordi sex kan være adgangen til følelserne, kontakten og forbundetheden med den, de elsker. 

 

Når de har sex, er det ultimativ succes. Når sexlivet så i perioder går ned eller helt stopper, har de mænd ikke andre måder at mærke kærligheden og anerkendelsen på, og det kan blive nedbrydende for dem. De bliver ikke fyldt op, de føler sig ikke elsket og forbundet, måske ender de endda med at føle sig uduelige og utilstrækkelige. Her kan de også gribe til at dulme smerten med mere arbejde, mere sport, mere alkohol eller måske endda en affære.

 

At leve et liv, hvor det er vigtigt at leve op til de forventninger, de tror deres kone, deres chef og samfundet har til dem, er også samtidig et afkald på deres personlige frihed. Simpelthen fordi de måler deres succes på det ydre, fremfor at mærke efter, hvad der gør dem glade og tilfredse i deres liv, upåagtet hvad andre måtte synes.

 

Jeg har mødt mænd, som ikke har haft steder, hvor de kunne tanke sig selv op. Sport eller hobby var noget, som blev proppet ind mellem arbejde og familieliv. De mænd har længtes efter det frie liv. At kunne gøre, hvad de ville, når de ville. At kunne vælge sig selv og være sig selv og netop ikke kun leve op til andres forventninger. Som en fugl, der bliver stækket.

»Jeg føler mig som skaffedyr og au pair i mit eget familieliv,« sagde en mand en dag til mig i min praksis. Det er rammende og beskrive, hvor langt væk han har følt sig fra sig selv og fra dem, han elskede.

 

Jeg siger ikke, at kvinder ikke også kan genkende noget i ovenstående, her handler det om at highlighte den belastning, det er min erfaring at mange mænd lever under.

 

Så hvad skal der til, for at mænd oplever en større grad af frihed og en opfattelse af at leve et meningsfyldt liv, hvor de hviler i sig selv og oplever at være værdifulde for dem, de elsker, og at de har følelsen af at gøre en positiv forskel? 

 

• For det første handler det om at erkende, hvis ikke de trives. Hvis livet føles som en forpligtelse over for andres forventninger og ikke er sådan, de selv ønsker at leve, skal de begynde at gøre noget andet. 

• For det andet kræver det et blik indad: Hvad driver mig? Hvad stimulerer mig? Hvad er vigtigt og hvad er mindre vigtigt? 

• For det tredje kræver det, at de deler de indsigter med de mennesker, som er tæt på. At skabe det gode liv er et samarbejde mellem begge.

 

Alle vores relationer er en balance mellem at vælge os selv og det, som er vigtigt for os, uden at miste dem, vi elsker. Lige så vigtigt er at det, at vi kan give plads til partneren, familien og livet, men uden at miste os selv. 

Den balance skal vi alle finde.

 

Ikke ved at konkurrere om, hvem som gør mest eller som har det værst, men ved at forstå, hvem vi er og hvad vi længes efter. Vi skal have modet til at række ud og vise sårbarhed og give os hen til hinanden og til samarbejdet og kærligheden.

 

Katrine Axholm er parterapeut, forfatter og radiovært