Julegaven til dit kærlighedsliv

Langt de fleste af de par, jeg har haft samtaler med gennem de tyve år, jeg har lavet parterapi, har beskrevet at de har udfordringer med kommunikationen.

De har svært ved at tale sammen på en konstruktiv måde og de misforstår, tolker og hører noget andet, end det der bliver sagt.

Jeg tænker mine klienter ikke er de enste, som har det på den måde, jeg kan i hvertfald sagtens genkende, at vi også herhjemme går forbi hinanden i kommunikationen. Selvom vi eller i det mindste jeg, burde vide bedre. 



Noget af det mest hjælpsomme i forhold til at forbedre kommunikationen mellem os handler om at lære hinanden at kende. Når vi kender vores partners intention, kender den måde de er skruet sammen på, deres værdier og den historie de har med sig, så kan vi mere “rent” høre hvad de siger. Altså uden at misforstå eller tolke negative hensigter.



Derfor har jeg lavet Lovelife Cards. 200 spørgsmål du ikke anede, du ønskede dig svaret på. 50 spørgsmål inden for hver af kategorierne: Familie, parforhold, kærlighed og værdier. De vigtigste områder af vores kærlighedsliv.



Et par eksempler på spørgsmål er:



·  Hvilken værdi er den vigtigste for dig, at vi giver videre til vores børn?



· Hvordan påvirker det dig, når jeg bliver vred?



· I hvilke situationer føler du dig mest elsket af mig?



· Hvad drømmer du om, at vi oplever sammen som kærester?



Kortene kan tages frem på en kæresteaften eller en eftermiddag I er alene hjemme og vil styrke forbindelsen mellem jer.



Der er ikke nogen regler, da det ikke er noget spil. Der er ikke en vinder eller taber og det er helt ok at sige, at det spørgsmål har du ikke lyst til at svare på. Vores grænser for hvad der er privat er forskellige og det er ikke alt vores partner skal vide om os.



Kortene er skabt til at bringe jer tættere sammen. At I lærer hinanden bedre at kende, selv efter mange år sammen.

Da jeg lavede dem, havde jeg selv et par spørgsmål til min mand og vi har kendt hinanden i 35 år ☺️



I vil opleve at I hører historier om hinanden, som I ikke har hørt for, i en samtale som handler om jer to. Jeres værdier og erfaringer og hvordan I hver især oplever verden. 

I vil føler jer tættere på hinanden og mere forbundne, fordi I har talt om emner, som ikke lige dukker op i hverdagen.



Lovelife Cards´ne er altså et værktøj til at skabe mere intimitet mellem jer og vil vække jeres nysgerrighed på at lade samtalen komme nye steder hen. 



Kortene koster 545 kr. inklusiv porto og kan købes lige HER

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.