Er du en bangebuks i kærligheden?

Mod er en af de vigtigste egenskaber i kærligheden.

Vi tror kærlighed handler om at være kærlig og omsorgsfuld og at elske ubetinget og de egenskaber er naturlivis også vigtige. 



Men mod er underkendt.

Mod er det der skal til for at vi i den spæde fase af et forhold tør sige: Jeg vil gerne ses igen! Har du lyst til at vi flytter sammen? Vil du gifte dig med mig? og Jeg er klar til at få et barn!



Hele forholdet igennem har vi brug for at være modige. Mod er essentielt for at vi tør række ud efter hinanden, når vi har brug for et kram eller en snak. 

Mod er vigtigt fordi den hjælper os til at turde vise sårbarhed og fortælle hvordan vi har det. Eller dele når vi føler os utilstrækkelige eller ensomme. 

Mod er det der driver os til at søge hjælp, når livet er svært og vi ikke ved, hvordan vi skal løse en fastlåst situation. 

Mod har vi brug for, når vi skal sige noget som falder os svært til den vi elsker. 

Mod kan få os til at sætte noget på spil, når vi har brug for at satse for at vinde noget. 

Så mod skal der til hvis vi vil udvikle os, gøre noget andet end vi plejer‚ lære noget og blive klogere på os selv og hinanden. 

Så på en skala fra 1 til 10, hvor modig er du i dit kærlighedsliv?



De par som melder sig til at få en gratis session parterapi hos mig i radioen, de er modige. Fordi de søger hjælpen og gerne vil have det bedre med hinanden. Fordi de stiller op og gerne vil inspirere andre.

Det er ikke alle som melder sig, som er egnede. Hvis deres konflikter er for voldsomme, hvis deres problemer er gået så meget i hårdknude at de ikke er trygge med hinanden, så skal de ikke i radioen. Så skal de have parterapi i et lukket rum, hvor der ikke er andre som lytter med.



Men hvis forholdet grundlæggende er godt og de er trygge ved hinanden og de samtidig gerne vil udvikle sig og blive bedre til at håndtere de udfordringer vi alle har i vores kærlighedsliv, så er de velkommen.

Det gælder selvfølgelig også for dig og din partner. Skriv til mig HER hvis I har lyst til at melde jer. Så tager vi en snak over telefonen om hvordan det foregår.

Med denne mail vil jeg gerne opfordre dig til at være mere modig. Prøv det allerede i dag: gør noget du ikke normalt ville, sammen med din partner. Jeg er sikker på, du vil opleve at der kommer noget godt ud på den anden side. Og skulle dit mod ende i en konflikt, så kan I også blive klogere på hinanden. Enten fordi I løser det sammen eller får hjælp til det.

God fornøjelse med modet.

Kærlig hilsen Katrine

PS. Den 6. november kl. 17-19 afholder jeg et foredrag, som gør dig klogere på dig selv, på jer og på kærligheden. Læs mere og køb din billet HER.

 

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.