Kronik fra Berlingske Tidende “Derfor klarer mænd sig dårligere efter skilsmissen end kvinder”

I sommer havde jeg en kronik I Berlingske Tidende og du kan læse den her:

De fleste undersøgelser viser at mænd mellem 40 og 60 år klarer sig dårligere end kvinder efter en skilsmisse. Efter i 20 år at have talt med mænd gennem min parterapeutiske praksis, vil jeg her give mine bud på hvorfor det hænger sådan sammen og på hvad mændene kan gøre, for at klare sig bedre end statistikken og for at blive klar til at møde kærligheden igen. Jeg beskriver parforhold og mandeliv, som det er min erfaring at de er flest, der er selvfølgelig andre som har indrettet sig anderledes.

En case
Thomas er 46 år da hans kone Camilla siger at hun vil skilles. Thomas er i chok. De har alt hvad de kan ønske sig, to teenagebørn, som de elsker, de har hver en karriere og et dejligt hus at bo. Hvorfor vil hun skilles? Der må være en anden mand. Camilla benægter, men siger at hun ikke længere vil leve et liv, hvor de bare er forældre og samarbejdspartnere i familien. Hun vil have passion, følelser og romantik. Thomas er ikke sikker på at han ved hvad hun mener. Efter 20 år er det vel meget normalt at deres forhold ikke længere er lige så intenst, som det var engang. Han kan godt høre hvad hun siger, men han forstår ikke indholdet. Forstår ikke hvad det rent faktisk er Camilla efterlyser og måske har forsøgt at sætte ord på gennem årene.

Camilla går sin vej og det kaster Thomas ud i en krise. Han troede at de skulle være sammen for altid og nu ved han ikke længere hvem han er uden Camilla og uden at være en del af en familie. Han har stadig sit job, som han er glad for, men det er som om det ikke giver så meget mening længere, når ikke han har en familie at forsørge. Børnene er store nu, bor mest hos Camilla og lever mere og mere deres eget liv.

I året efter skilsmissen forsøger Thomas at begrave sig i arbejde, fordi aftnerne alene i lejligheden er så lange. Han genoptager sin sport og træner hver anden dag for at få tiden til at gå. Hans venner anbefaler ham at gå på Tinder, og han er da også på et par dates, men det føles tomt at gå med en fremmed hjem, når det er Camilla han elsker og familien han savner.

Heldigvis får Thomas gennem sin forsikring betalt et forløb hos en terapeut og det bliver begyndelsen på hans rejse hjem til sig selv og til et liv med nye værdier og med en oplevelse af at kunne mærke sig selv og ikke længere leve efter andres anerkendelse og materielle ting, som han troede ville gøre ham lykkelig.
Tre år efter sin skilsmisse fra Camilla møder han Ida. Sammen udvikler de et forhold, som er meget anderledes end det de begge kom fra. Et forhold hvor der er plads til at tale om det svære, om at tvivle, om drømmene og med plads til at fejle og træde ved siden af og blotte sin sårbarhed og opleve at den anden er lige der ved siden af og elsker. Bare fordi og på trods.

Fordi vi indretter vores liv som vi gør
I de fleste familier er det stadig kvinden som er på (den længste) barsel med børnene og som sørger for familiens sociale liv med middage, legeaftaler, udflugter og ferier. Hun har styr på børnenes skole, arrangerer fødselsdage og køber gaver – også til hans familie. Det er ofte også hende, som er den følelsesmæssigt mest tilgængelige forælder, som trøster og tager sig af børnenes indre liv.
I hvert fald i de første 10-15 år af deres liv.

Når skilsmissen er en realitet
Det betyder at når skilsmissen er en realitet og familien brydes op, så har kvinden et tættere forhold til børnene og ender derfor også ofte med at have dem mest. Hun har tit også et stærkere netværk, hun kan læne sig op ad. Hun har veninder og sin egen familie, som hun helt naturligt kan række ud efter og få den støtte, hun har brug for. Mænd har som Thomas brugt det meste af deres tid på arbejde og en eventuel sport og det betyder at deres vigtigste relationer ligger dér og ikke nødvendigvis er særlig tætte eller oplagte at bruge i forbindelse med en krise eller et brud.

Mænd har lært at lukke ned
Dengang vi levede i huler og hvor mænd gik på jagt, var det mest hensigtsmæssigt at de var gode til ikke at mærke sig selv. De kunne løbe stærkt, slås og slå ihjel, fordi det var nødvendigt og deres bidrag til flokken. De var ikke optagede af hvordan de havde det og de kunne bide smerten i sig, fordi det var nødvendigt. At være gode til at fornemme andre, tune ind på følelser og stemninger var meget mere anvendeligt hjemme i hulen, hvor kvinderne skulle sørge for trivslen for alle.

I vores kultur bliver det desværre stadig i dag betragtet som umandigt at være svag og sårbar og vise sorgfulde og magtesløse følelser. Mange mænd har ikke lært at mærke og sætte ord på, hvordan de har det. De ved ikke engang at de mangler den kontakt til deres inderside og slet ikke hvilke konsekvenser det har for deres liv. Efter en skilsmisse dulmer de sorgen, frustrationen og vreden med alkohol, arbejde, sport eller en ny kæreste.

Kvinder har grundet deres biologiske udvikling og den kultur vi lever i lettere adgang til deres følelser og får derfor gennemlevet sorgen over tabet af familien og drømmen om at leve et langt par-liv sammen. Mænd lukker ned, fejer smerterne ind under gulvtæppet og vender sig væk og ender med at bære på en ubearbejdet sorg måske resten af deres liv.

Der er kun én vej ud af sorgen og det er ind igennem.

Mænd har derfor generelt set ikke værktøjerne til at håndtere bearbejdelsen af en skilsmisse. De har ikke gode forbilleder i deres egne fædre, til at gøre det der skal til for at sige farvel til livet i familien og ny-orientere sig omkring fremtiden.

Vi skal sørge og sige farvel
For at gennemleve sorgen må vi sørge. Der er kun én måde og det er at være med de følelser der er: det betyder at græde når man er ked af det, tale forløbet igennem og dele ud af de tanker og følelser man har, fordi det vi deler bliver lettere at bære. Om man går lange ture, skriver breve eller lytter til sørgelig musik er helt op til en selv, men alkohol og mere arbejde eller et hurtigt hop til en ny kæreste, fordi man vil undgå det der gør ondt, er desværre ingen løsning. Alle følelser skal mærkes og gennemleves, også selvom det er ubehageligt når det står på. Det er den eneste måde til igen at komme i vater og mærke en ægte glæde og lykke ved livet.

Vi kan kun få ligeså meget lykke og glæde i livet, som vi er villige til at mærke sorgen og smerten.

Lyset for enden af tunnelen af tårer
Thomas var heldig at han fik tilbudt et forløb hos en terapeut. Måske var han ikke selv kommet på den mulighed for at komme videre efter sin skilsmisse. At opleve lettelsen ved at føle sig hørt og set; at et andet menneske forstår og ikke bare synes at man skal se at komme videre, for der er jo mange dejlige damer i verden, blev Thomas´ første skidt til at forstå vigtigheden af at kunne mærke sig selv. At lade det han mærker på indersiden være styrende for de valg han træffer i sit liv. Da han senere møder Ida er hun ikke umiddelbart hans type, men de opbygger sammen et forhold, hvor de kan være dem de er og blive elsket for netop det. Man kan sige at fordi Thomas udvikler sig, bliver han også klar til en anden type kvinde, til en anden og dybere kærlighed.

De nye generationer
Heldigvis er de nye generationer af mænd begyndt at gøre noget andet end deres fædre. De insisterer på barsel og på at have en tæt relation til deres børn. Efter en skilsmisse vil de have lige meget tid med børnene og de gør sig image med at være nærværende og tydelige fædre. Det betyder at de udvikler de følelsesmæssige færdigheder og den relationskompetence, som skal til for at få et mere følelsesmæssigt stærkt forhold til deres børn og ikke mindst en langt større indsigt i og kontakt med sig selv. Efter en skilsmisse eller anden modgang i livet, kan de gennemleve deres sorg på en mere hensigtsmæssig måde, fordi de i højere grad anerkender og giver plads til de følelser de har.

Det nye forhold
For at blive følelsesmæssigt klar til et nyt forhold, skal vi have sagt farvel til det gamle. Der er ikke plads til en ny kærlighed i hjertet, før tidligere forhold er afsluttet. Som en tommelfingerregel kan man sige at det tager et år at komme sig over en skilsmisse med alle de lag og faser der i at sige farvel. Mange vil kunne date og hygge sig undervejs, men at lukke en anden ind i sit liv og sin sårbarhed er noget andet.

Thomas og andre mænd som tager ansvar for deres følelsesliv og som er modige nok til at vise deres sårbarhed vil i fremtiden opleve at stå stærkere og tydeligere i sig selv og i deres relationer. Arbejdsmæssigt og privat. Det er ikke kun godt for dem og deres familier og forholdet, det er også godt for samfundet.