Sådan får du mere selvværd

I en tidligere artikel skrev jeg om hvordan traumer løber i generationer og hvordan vi kommer til at give dem videre, hvis ikke vi får bearbejdet dem og lærer at gøre noget andet og bedre for os selv og for vores børn. Du kan læse den artikel HER.

En læser skrev til mig: hvad med de mænd, som er vokset op som familiens ottende vidunder og som bliver overrasket og fornærmet, når resten af verden, så ikke synes de er ligeså fantastiske og at deres behov er i centrum hele tiden?

Det inspirerende mig til dette nyhedsbrev, som skal handle om selvværd. Både mænds og kvinders.

For børn som er vokset op med forældre som har ofret alt for dem, sat dem på en piedestal og har lært dem at de er lidt mere særlige og elskelige end andre mennesker, de har det svært ude i virkeligheden. Det kommer som et chok for dem at verden ikke er til for deres skyld, at de selv skal yde noget og at de kun er lige præcis lige så unikke som alle andre.

De bygger deres liv på en høj selvtillid, men de har ikke et højt selvværd.

For at have et højt selvværd skal du:

· kende dig selv
· reflektere over hvem du er, også i forhold til andre
· holde af dig selv – hele dig
· kende dine begrænsninger og ved at du begår fejl og stadig er et godt og elskeligt menneske
· vide at du er helt særlig, ligesom alle andre er det
· have empati overfor dig selv og andre
· kunne rumme dine mindre elskelige sider
· tale pænt til dig selv – altid
· være nysgerrig på dig selv
· tage ansvar for dig selv og for den du er i verden
· vide at du er helt som du skal være
· være bevidst om at du er værd at elske for den du er og ikke for det du gør

Hvis du hjemmefra er blevet i tvivl om du er værd at elske. Hvis du har lært at lukke ned for dig selv eller at tage mere hensyn til andre end til dig, så har du med stor sandsynlighed ikke så meget selvværd – altså oplevelsen af at være noget værd i verden – med dig. Du har måske lært at tilpasse dig og levere det som bliver forventet, i højere grad end at mærke efter, hvad du selv gerne vil.

Heldigvis er det ikke sådan at løbet er kørt, hvis først dit selvværd er lavt. Det kan du sagtens gøre noget ved.

Det handler om øvelse. Om at du i dag begynder at lære dig selv bedre at kende. Forstår hvordan din historie påvirker dig (det er blandt andet det vi arbejder med på mine udviklingsforløb). Taler pænt til dig selv. Øver dig i at møde dig selv med varme. Tage dine behov og grænser alvorligt og at være mere tydelig med hvem du er og ikke er overfor andre mennesker. Simpelthen stå mere ved dig!

Det er derfor mit udviklingsforløb for mænd MAND – stå ved dig selv! hedder som det gør. Det næste forløb starter i øvrigt i janaur og jeg har lavet et onlineforløb for de af jer, som ikke har mulighed for at være med til de fysiske møder i Nordhavn, men som gerne vil have læringen, udviklingen og sammenholdet ud af forløbet. Der er kun fire pladser tilbage på det fysiske forløb.

Og Alene i parterapi som er for kvinder er til dig, som ikke kan få din mand med i parterapi, men som gerne vil have at I udvikler jer. Dig som vil give dig selv en gave med mere selvkærlighed, mere viden og vejen til et bedre kærlighedsliv.

Start allerede i dag med at være lidt blidere, lidt mildere og lidt mere forstående overfor dig selv. Det bygger selvværd og det kan vi ikke få for meget af, for med selvværet kommer også forståelsen for andres værd.

More love to the people.

MAND – stå ved dig selv! starter 23. januar

MAND – stå ved dig selv! online starter 15. februar og løber over tre måneder.

Alene i parterapi starter 16. januar

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.