Sådan får du din introverte partner i tale

I Love Circle ligger der et lille online foredrag om at få din partner i tale. Hvis din partner normalt ikke er så glad for lange og følelsesmæssige samtaler, så får du her mine highlights med motivation og lyst til at dele ud af sig selv til dig. Jeg siger ikke at det er nemt eller at det bliver anderledes fra i morgen, jeg siger bare at der er nogle greb, du kan bruge for at få det til at virke.

Hvis du gerne vil se eller lytte til hele foredraget er der lige nu adgang til Love Circle i den første måned gratis, derefter koster det 149 kr./mdr.

Mine vigtigste pointer i LIVEN:

· Grunden til at det ofte er mænd, som ikke er så stærke til at tale om følelser er at de er vokset om med en læring om at store drenge ikke græder. De har altså ikke særlig meget øvelse med følelser. Det er der i øvrigt masser af kvinder, som heller ikke har.

· Mænd vil gøre det godt i kærligheden. De vil gerne at deres kone er glad, for så har de det selv godt og de kommer let til at føle sig utilstrækkelige, hvis deres kone vil have noget af dem, som de har svært ved at præstere. Jævnfør punktet ovenover.

· Jeg har haft et utal af mænd i parterapi, som ikke havde særlig meget lyst til at være der, fordi de regnede med at jeg ville give deres kone ret i at de ikke gjorde det godt nok i forholdet og som er endt med at fortsætte i individuel terapi, fordi de oplevede at jeg forstod dem og kunne hjælpe dem med at sætte ord på de følelser, de selv havde svært ved at udtrykke.

· Bryd “hvem er rigtig og hvem er forkert” spiralen. Hvis er kommet ind i en dårlig spiral, hvor du gerne vil tale og hvor din mand lukker ned og det så bliver ham, der er noget i vejen med, fordi han kunne jo bare åbne munden, så gør rent bord. Udgangpunktet må være at I begge gør det bedste I kan ud fra dem I er og det I har med i bagagen.

· Tag en snak om at I gerne vil hinanden. At I vil udvikle jer sammen og at I vil prøve at gøre noget andet end I plejer. At det at tale sammen og blive bedre til at kommunikere handler om at komme tættere på hinanden og ikke om at udfritte eller netop gøre den ene rigtig og den anden forkert.

· Når vi mennekser ikke viser hvem vi er, handler det ikke nødvendigvis om manglende kærlighed til hinanden, men ofte meget mere om tryghed og tillid til at “jeg bliver mødt og forstået, når jeg viser hvem jeg er?”

· Det er altså vigtigt at I begge føler jer trygge i relationen og at der ikke er noget rigtigt og forkert, men at I er begyndt på en proces, som I begge skal øve jer på at være i.

· Det her er altså lidt en starte-forfra øvelse, fordi I er dem I er og når vi skal lære noget nyt, så skal vi gøre noget andet end vi plejer.

· Tag et lille skridt ad gangen. Sig: “jeg ved ikke rigtig hvordan jeg har det med det, men jeg vil gerne prøve at mærke efter og tænke over, hvad det mon betyder”. Ingen er ekspert på et øjeblik. Vi skal alle øve os.

Måske har du mod på at I tager den første samtale allerede i dag og vil du gerne høre mere om emnet, så er det altså I Love Circle det sner.

Jeg håber ovenstående er brugbart. Der kommer mere af den slags.

God fornøjelse med øvelserne

Kærlig hilsen Katrine

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.