Trine opdagede at hun ikke var alene

I bunden af det her nyhedsbrev ligger der en video med Trine, som har deltaget på mit forløb Alene i parterapi.👇 En af de ting Trine lægger vægt på, hun tog med sig fra forløbet, var oplevelsen af ikke at være alene – og det argument hører jeg ofte. Især i mit forløb for mænd MAND – stå ved dig selv!

For når vi menensker har det svært, kan vi skamme os over ikke at have styr på vores liv.
· Hvorfor kan jeg ikke finde ud af det med kærligheden?
· Der må være noget i vejen med mig, siden jeg ikke kan være i en relation.
· Måske er jeg slet ikke egnet til at være i et forhold.
· Er jeg overhovedet værd at elske?
· Hvad gør jeg hvis min mand forlader mig, hvem er jeg så?
· Jeg er blevet skilt, er jeg så et dårligt menneske?
· Hvad hvis jeg aldrig finder kærligheden igen?
· Vi har alle muligheder for at have det godt, hvorfor er jeg så ikke glad?
· Min kone elsker mig ikke mere, hvad har jeg gjort forkert?

Som du kan høre er der mange grunde til at skamme sig over ikke at lykkes med sit liv. Der er i virkeligheden ikke spor at skamme sig over, men det er helt menneskeligt at gøre det alligevel – også uden grund.

I mine forløb Alene i parterapi og MAND – stå ved dig selv! mødes otte mennesker, som er midt i livet og som på den store klinge er lykkedes med det de ønskede sig. De har familie og er måske  blevet skilt, de har en karriere og på mange måder et godt liv.
Alligevel bakser de med dele af livet, som de har brug for at blive bedre til og klogere på. Ligesom Trine, som ville være mere glad i sit liv. En mor med mere overskud og en kæreste, som var bedre til at være tydeligt med sine behov og sine grænser.

Fordi når vi lærer os selv bedre at kende. Når vi øver os i at mærke indad og give udtryk for det, som sker der, så bliver vi bedre til at vise hvem vi er for vores omverden OG det er altafgørende for vores eget velbefindende.

Så hvis du vil tættere på dig. Hvis du vil lære dig selv endnu bedre at kende og holde mere af hvem du er. Hvis du vil dyrke kærligheden i dig og i dit forhold. Hvis du vil leve i overnesstemmelse med hvem du er, dine grænser og dine behov, så kom og vær en del af en lille og tryg gruppe på otte mennesker, som også bokser med deres og som vil have det bedste ud af resten af deres liv.

Du vil få en masse ud af at lytte til de andres historier, overvejelser og refleksioner og du vil opleve et fællesskab med nogle mennesker, som vil udvikle dig og bidrage til din proces på den fineste måde.

De næste forløb starter i august måned 2022 Alene i parterapi kan du læse om HER MAND – stå ved dig selv! om HER.

Jeg vil glæde mig til at følges med dig et stykke på din udviklingsvej og gøre dig klogere på dig og på kærligheden.

Skriv til mig HER hvis du har spørgsmål til et af forløbne.

Kærlig hilsen Katrine

Related Articles

Responses

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Denne hjemmeside bruger cookies for at sikre, at du får den bedste oplevelse.