Taknemmelighed – en vigtigt del af et kærlighedsliv

Forleden dag så jeg et ældre par gående hånd i hånd. De så glade ud. Og trygge. Hyggede sig med hinanden i oktobersolen. Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige, om de har mødt hinanden på nettet for 14 dage siden og at effekten af Viagraen først lige har lagt sig og de tænkte det måske var meget godt med lidt frisk luft.

Men lad os nu bare gå ud fra, at de har været sammen hele deres voksenliv. At de har børn sammen og børnebørn og måske endda oldebørn. At de ikke kan huske et liv uden hinanden. Det er sådan de gerne vil have det. De har valgt livet sammen, med alt hvad det er. Også når det går op ad bakke.

Når jeg arbejder med par, bliver jeg ind imellem spurgt, hvad der skal til for at lykkes med kærligheden på den lange bane.

Og der er flere ting. Der er både det som gælder for alle: at vi er trygge, at vi har tillid til hinanden, at vi godt kan lide at være sammen, at vi har nogle af de samme grundlæggende værdier og at vi håndterer det livet byder os uden at gå for meget i stykker undervejs. Og så er der det, som er individuelt og som er vigtigt for jer to.

Og så er der en sidste og vigtig ting, som handler om taknemmelighed. 

I vores præstationssamfund er vi ofte meget mere optaget af alt det, vi gerne vil opnå, end vi er taknemmelige for det vi allerede har. Når ikke vi glædes over og  nyder det gode vi er og har, så går vi glip af den varme følelse som taknemmelighed giver os.

Det vi har fokus på – det vokser.

Det betyder at hvis du er optaget af de irriterende ting, som din ægtefælle gør, at han smasker, at han altid falder i søvn foran tv´et. Hvis din kone altid kritiserer den mad, du har købt, når du har været ude og handle, hvis hun altid vil have tingene på sin måde eller sukker på den der passiv agressive måde, hvor du ikke får af vide, hvad der er galt, så vil det være det som fylder.

Det er ikke det samme som at du skal ignorere det som du virkelig ikke kan leve med eller hvis det begynder at påvirke din kærlighed. Det handler om at finde balancen mellem taknemmeligheden og at tage det som ikke fungerer alvorligt.

Når jeg ser på det ældre ægtepar, synes jeg det er smukt og beundringsværdigt, at kunne holde liv i kærligheden i halvtreds, tres, måske femoghalvfjerds år. Det er dejligt at kende hinandens historie, at have mødt hinandens bedsteforældre. At kunne huske hvordan livet var, da vi var under uddannelse, da børnene var små, da han blev fyret, da hun var syg. At kunne udvikle sig sammen, vide at vi ikke giver op, men at vi begge er villige til at arbejde med os selv, tage ansvar og gøre os umage. For at blive ved med at elske. At dele livet med et andet menneske, som kigger på dine børn med samme kærlighed i øjnene, som du selv gør. At vide at han eller hun bliver stående også når det stormer og vi bliver trætte af hverdagstrummerum og ind i mellem synes at den anden er en spade eller en sur kælling. Så bliver vi. Fordi kærligheden med en historie ikke kan sammenlignes med nogen anden kærlighed. Fordi vi er taknemmelige for alt det dejlige vi også har sammen.

Øvelse

Som sagt, det vi har fokus på vil tage vores opmærksomhed, så derfor vil jeg opfordre jer til at I den næste uges tid sætter fokus på taknemmelighed.

Hver aften skal I sige tre ting fra dagen der er gået og som I er taknemmelige for hos hinanden.

Når I har tid, måske i weekenden så forbered jer og skriv 10 ting ned, som i helt grunlæggende er taknemmelige for at den anden bidrager med i jeres familieliv eller parforhold. Noget I virkelig sætter pris på at den anden gør eller er.

Læg mærke til hvordan det påvirker jer at have fokus på de gode ting hos hinanden. Føler I jer tættere på hinanden? Bliver I irriterede over at lave øvelsen fordi den bliver ført? Er det svært at finde på noget eller bliver I dag for dag bedre og bedre til at finde på flere ting? Stort som småt.

God arbejdslyst.