Er du villig til at tage det sure med det søde?

Jeg har de sidste fire uger døjet med en – vil jeg tro – RS virus. Ikke at jeg har været sengeliggende, men jeg har været træt som et alderdomshjem, når jeg ikke lige har været på arbejde, for det kunne jeg godt klare. Men så ikke mere.

Og jeg har såmænd både tisset i bukserne og kastet op af de kraftige hosteanfald og det har virkelig ikke være nogen fest. Og jeg ville såmænd hellere have undværet.

Samtidig vælger jeg at betragte det som en del af livet. At nogle gange er jeg syg eller træt eller uoplagt eller doven eller ked af det. Jeg bliver også nogle gange afvist, der er mennesker som ikke kan lide mig og jeg er også blevet forladt i mit liv.

Sådan er livet. Op og ned og det byder os lidt af hvert. Nogle gange en genstridig RS virus. Nogle gange noget som er meget værre.

Jeg oplever at vi i vores præstationssamfund ikke vil have de dumme dage. De negative følelser. Vi vil ikke det grimme og det smertefulde, vil vil kun have lyset og glæden og præstationen og det sjove og der hvor sommerfuglene kilder i maven, men altså kun på den gode måde.

Men jeg tror ikke på at livet kun er sådan. Jeg tror på, at for at vi for alvor kan nyde alt det lyse og lette og dejlige. Den liflige vin i glasset, de varme kys og kærligheden og de gode stunder, så er vi også nødt til at tage det tunge med. Det smertefulde, det krævende, det kedelige og der hvor det går op ad bakke.

Hvis ikke vi vil mærke og gennemleve de tider, hvor livet er tungt, så kan vi heller ikke mærke taknemmeligheden over alt det gode, som livet også er.

Og det gælder selvfølgelig også i kærligheden. Hvis ikke din mand ind i mellem var irriterende og du var uenig med ham eller din kone opfører sig åndssvagt, så vil du heller ikke værdsætte de gode sider de har. Fordi mørket lærer os at elske lyset.

Jeg har eksempelvis aldrig før været taknemmelig for at kunne løbe, grine og dyrke sex uden at blive næsten kvalt i et hostenanfald, men det kan jeg glæde mig over nu og det havde jeg ikke lært, hvis ikke jeg havde hostet lungerne op i fire uger.

Når det er sagt er det ikke fordi vi ikke skal gå efter det lyse.

Jeg lader skam heller ikke stå til. Jeg har gjort en masse for at hjælpe mit immunforsvar til at blive rask igen og jeg øver mig hver dag i at være taknemmelig for alt det jeg er og har i mit liv. Jeg tror på at det er helt menneskeligt at vi søger derhen hvor det gode og dejlige er.

Jeg tror også på at vi er nødt til at tage hele livet med. Også det som gør ondt. Fordi sådan er livet også.

Jeg håber, det kan inspirere dig og jer til næste gang livet smider noget i hovedet på jer, at sætte pris på de gode ting og huske at de netop er gode, fordi I også oplever det modsatte.

Alt det bedste fra mig til dig og jer.

Katrine

“Jeg tror på kærligheden – også på den lange bane. Jeg tror på, at når vi ser mere indad end på den anden, når vi tager ansvar og handler, så kan vi udvikle os og styrke kærligheden i forholdet.”