Poul syntes det var grænseoverskridende at gå i gruppeterapi

Poul havde haft nogle samtaler hos mig omkring sit parforhold og i forbindelse med et jobskifte. Han var rigtig glad for samtalerne og vi havde en høj grad af fortrolighed.

En dag introducerede jeg konceptet for mine mandeforløb og foreslog Poul at deltage, fordi jeg var sikker på, at han ville få rigtig meget ud af at være med.

Hans umiddelbare reaktion var, at det ville være alt for grænseoverskridende for ham, at sidde der blandt syv andre mænd og fortælle om, hvad han syntes var svært i sit liv. Det havde han på ingen måde lyst til.

Vi talte lidt frem og tilbage om værdien af at turde vise hvem man er, også de sider man ikke er stolt af. Hvor stærkt det er at være sammen i en mindre gruppe og føle sig genkendt og mest af alt ikke alene om sine udfordringer. De andre har dem nemlig også.
Vi talte om den inspiration, jeg var sikker på Poul ville tage med sig fra de andre mænd i forløbet og han lovede at gå hjem og summe over, hvorvidt han var villig til at flytte sine grænser.

Poul er en tjekket mand. Han har styr på sin karriere, har en smuk kone og nogle lækre børn og det var vigtigt for ham, hvordan andre opfatter ham. Han ville gerne udstråle styrke og succes og det billede ville blive svært at holde fast i overfor de andre mænd i gruppen, når han nu også nogle gange følte sig utilstrækkelig og ikke føler sig god nok.

Til næste session kom Poul tilbage og sagde at han efter en snak med sin kone havde besluttet sig for at deltage. Jeg var overrasket, for det havde jeg ikke regnet med, men jeg var glad, for jeg havde en stærk fornemmelse af at Poul ville vokse i den proces.

Efter forløbet beskrev Poul det således:

Som du ved var det med ubehag at jeg mødte op til det første møde i forløbet. Jeg var meget spændt på, hvem de andre mænd i gruppen var og jeg blev heldigvis positivt overrasket. Jeg var bange for det var sådan nogle bløde mænd, som var sendt derhen af deres koner, men det var det jo på ingen måde. To af dem havde jobs i den financielle sektor, en var ingeniør, en salgschef og det var vigtigt for mig, for at kunne spejle mig i dem. Deres liv skulle ligne mit.
Jeg er glad og taknemmelig for at du lokkede mig (haha), for jeg havde aldrig selv tænkt, at jeg skulle være med. Det må være fordi jeg har så meget tillid til dig, at det lykkedes dig 🙂
Det vigtigste jeg tager med mig fra gruppen er, at jeg ikke længere føler mig alene med de svære ting i mit liv. Jeg kunne jo høre at andre havde det på samme måde.
Det var også stærkt at høre de andre mænds historier, det er vildt nogle liv de har levet. Det var meget rørende. Tak Katrine, fordi du sagde jeg skulle.

Jeg vil også så gerne bidrage til at du bliver klogere på dig og gør dig til en bedre udgave af dig selv.