Trøst mig – så jeg kan blive glad igen!

Hvis du er forælder kender du det sikkert. Eller i det hele taget, når en du holder af er ked af det. Så vil du gerne trøste, så de ubehagelige følelser kan gå væk. Det er næsten ikke til at holde ud og hvis du kunne tage dit barns smerte på dig, så gjorde du det. Tifold.

Måske kender du det også fra dig selv. At du ikke bryder dig om at være ked af det. Eller vred for den sags skyld. Det er så ubehageligt, at du vil gøre alt hvad du kan blive glad igen.

Problemet er, at når ikke du kan holde dit barns sorgfulde eller vrede følelser ud, så lærer barnet at det ikke er ok. At det bedre at være glad. At det er mere elskeligt, når det kun viser de positive følelser.

Du har sikkert lært det selv. Sætninger som. Kan du smøre det sure fjæs af! eller Hvor er fars glade pige?
Derfor lærer du dit barn at lukke ned. Ligesom du sikkert selv lærte at lukke ned engang.

Gråd og vrede (og glæde for den sags skyld) er alle livsvigtige følelser. Når vi græder og skælder ud og raser og hulker, så er det vores måde at regulere os selv.

Livet og andre mennesker gør noget ved os. Vi bliver vrede, kede af det, frustrerede, irriterede og bange. At give udtryk for de følelser, er en måde at finde tilbage til os selv på.

Måske kender du det fra en ordentlig tudetur, hvor du har hulket igennem og på det eller andet tidspunkt, så føler du dig friskere og lettet over at være kommet ud med alle de indestængte følelser?

Det er sundt at give udtryk for sine følelser. Det er naturligt.

Det er ikke det samme som at man bare skal hælde alt usorteret over andre mennesker, men for dig og dit system er det godt at komme af med det du bærer inden i.

Det betyder, at når ikke du kan holde sorgen og vreden ud men forsøger at undertrykke, negligere eller latterliggøre de følelser du eller andre har, så snyder du dig selv for at regulere dit system og komme videre.

Du bliver simpelthen hængende og bærer en del af det med dig i bagagen, i stedet for reelt at komme videre.

I værste fald kan ubearbejdede følelser udvikle sig til en depression.

Første skridt til at blive bedre til at rumme de “svære” følelser hos andre, starter hos dig. Jo bedre du kan rumme dig med alt hvad du er, jo bedre vil du også blive til at rumme andre.

Mød dig selv uden fordomme. Hav omsorg for dig selv og sådan som du har det. Jo mere rummelig du kan være, jo lettere bliver det at være dig.

Der er simpelthen mere kærlighed fra dig til dig, når du holder af dig som du er.

Kærlig hilsen Katrine

Ps. Og ja, det kan læres, selvom din far og mor lærte dig noget andet.