Dør din kærlighed?

Min mand og jeg har haft et sindsygt travlt forår. Vi har begge arbejdet meget og koncentreret os om hver vores. Vi har selvfølgelig mødtes derhjemme de fleste aftner og har klaret familien og de store børn, som er ret selvkørende.

At vi har levet nærmest parallelle liv i så lang tid kan mærkes på nærheden. Nu er vores fundament ret godt, så vi skal nok klare den. Sommerferien var sat af til at slappe af og få snakket mere end lige i farten og til at finde ind til hinanden igen.

Det får mig til at tænke på, hvor mange af mine klienter, som har levet som os, men i årevis. Måske altid. Som ikke evner at skabe nærhed og mere lever som to fremmede eller som ikke kan finde gennem skoven af gamle konflikter og finde ind til hinanden igen.

Så vokser de fra hinanden. Fordi de ikke har taget sig af kærligheden eller måske slet ikke ved hvordan, de skal skabe den.

Så hvis du spørger dig selv: Føler jeg mig tæt på min partner?

Når du svarer så læg mærke til, om du har al din fokus væk fra dig selv og er mere optaget af hvad din partner gør og ikke gør, siden I mangler nærhed.

Eksempel: Ja, det er sgu da klart vi ikke har noget nærhed, når han….
Eller: Hun er efter mig hele tiden, så jeg har ikke lyst til at være tæt på hende..
Eller: Hun gider ikke sex og vil først snakke og jeg ved ikke hvad vi skal snakke om, så jeg vil hellere undvære.
Eller: Hvis han deltog noget mere herhjemme, så ville jeg også have lyst til at snakke og kysse og kramme, men det er mig der står med det hele så…

Det flytter INGENTING.

Det eneste sted du kan rykke noget, er hos dig selv.

Så derfor kan du passende spørge dig selv, hvordan DU undgår nærhed.

Her er nogle eksempler:

· jeg er så presset af alt det jeg synes jeg skal nå, at jeg ikke orker nærhed om aftenen, når alt det praktiske er ordnet

· jeg har aldrig oplevet at mine forældre var tætte, så jeg synes det er lidt akavet at have fysisk kontakt

· jeg ved slet ikke hvad det vil sige at skabe nærhed

· jeg er bange for hvis jeg nærmer mig min mand, så vil han have sex

· jeg synes det er pinligt at tale om privat ting med min mand. Det vedkommer da ikke ham

· jeg har det bedst med en vis distance, hvis jeg skal give mig hen vil det føles grænseoverskridende

· min mand og jeg er meget ulige og det er usexet

Variationerne er uendelige. 

Min egen variation af ikke at ville og turde nærheden handlede om at jeg skulle være perfekt. Når jeg viste min svaghed og afhængighed og mine fejl, så var jeg ikke perfekt, så jeg lod aldrig mænd komme så tæt på. Så var jeg sikker på (uden at vide det), at de ikke ville have mig med mindre jeg var stærk og perfekt.

Sårbarhed er kerne-ordet her. Jo mere sårbar du tør være, jo mere du tør vise dine følelser, jo mere nærhed kan du opnå.

Oplevelsen af at du er ok og jeg er ok og vi er her sammen, du har min ryg, jeg har din, er den ultimative nærhed.

Det har ikke kun noget med sex at gøre, det handler også og nogle gange kun om at være følelsesmæssigt tætte.

Når du tager vare på din evne til at skabe nærhed, så vil du opleve at høre til. At I er to i det her med al jeres forskellighed. At I er ligeværdige partnere og deles om det livet byder jer og jeres familie.

Din evne til at skabe nærhed, vise din sårbarhed og give dig hen er dit ansvar. Og kun dit.

Uanset om du er mand eller kvinde.

Kærlig hilsen Katrine

Læs også: Tør du lave en kæligheds-nytårs-status?